Foto: Danske Fragtmænd

Af Redaktionen 15. oktober 2018 09:29

Lange, orange pallestablere fyldt med pakker suser op og ned gennem den næsten 200 meter lange og efterårskølige fragtterminal.

Ved håndtagene står unge og midaldrende mænd. De er i næsten ens arbejdstøj med Danske Fragtmænds rød, hvide logo på brystet – men med ret forskellige hudfarver.

– Vi har i alt 11 nationaliteter ansat, siger terminalchef Martin Juhl. Stemmen afslører, at han er lidt stolt af det.

For usexet til danskere
21 af terminalchefens 65 timelønnede medarbejdere har anden etnisk baggrund end dansk.

De kommer fra blandt andet Somalia, Tyrkiet og Vietnam og er ansat som timelønnede og primært ufaglærte på fragtterminalen her på kanten af Odense, tæt på motorvejen til København.

– Vi har ualmindelig svært ved at tiltrække unge medarbejdere med dansk baggrund. De synes, det er for usexet at arbejde i treholdsskift på en fragtterminal, siger Martin Juhl.

Han taler henover en højt læsset palle med vaskemiddel, man lige kan ane gennem de mange lag film, der er viklet om ”tårnet”.

Det er sidst på eftermiddagen, aftenholdet er mødt, og fragtterminalen er ved at geare op til det store ryk.

Der er åbne porte ned langs begge sider af den næsten 200 meter lange hal. Danske Fragtmænds karakteristiske blå lastbiler er bakket op til ramperne, og mændene er i gang med at læsse, mens de råber for at overdøve lyden af pallestablere og gaffeltrucks, der suser rundt mellem paller, vinduer, toiletter, olietønder og alt det andet gods, der er kommet ind i løbet af dagen og nu skal sorteres og fordeles, inden lastbilerne igen skal afsted.

Det virker uoverskueligt. Og det er det også – for udenforstående.

– Alle nye medarbejdere starter i zone 0, siger terminalchefen og peger på den ene ende af hallen, hvor der står noget, der mest minder om securitybåndet med de mange ruller i lufthavnen.

Ingen opsigelser i et år
Det er et pakkesorteringsanlæg, hvor medarbejderen står ved ”udtaget” og sorterer og fordeler pakker på paller efter adresser og en postnummer-farve, der passer til de røde, gule, grønne, blå og orange skilte, der hænger i loftet.

Når en medarbejder behersker arbejdsgangen i zone 0, kan han rykke videre til zonerne 1, 2, samt 3 og 4, hvor pakker og paller bliver losset, sorteret, omlastet og til slut læsset (se side 10).

Zone-opdelingen startede som et eksperiment sidste år – et forsøg på at bringe nye medarbejdere hurtigere i flow. Mens medarbejderen arbejder sig igennem zonerne, lærer han fragtterminalen og arbejdsgangene at kende. Og det virker over al forventning.

– Det samme antal medarbejdere flytter nu mere gods hurtigere end sidste år. Og ingen har sagt op i snart et år. Det er helt unikt for en fragtterminal med timelønnede medarbejdere, der arbejder i treholdsskift, siger Martin Juhl. Stolt igen.

Arbejde uden dansk
Men der skete også noget andet i forbindelse med zone-eksperimentet.

Terminalchefen opdagede, at med zone-opdelingen kan medarbejdere arbejde trods begrænsede sprogkundskaber.

– Uanset hvor lidt dansk, du kan, kan du starte arbejde i zone 0, siger Martin Juhl.

Før ville han instinktivt have sorteret ikke-dansktalende personer fra som kommende nye medarbejdere. Nu kan de arbejde fra dag ét og lære hallen at kende, mens sprogkundskaberne vokser. For sproget er vigtigt på sigt for at kommunikere med kollegerne.

– Dem, der ikke er så gode til dansk, lærer det her på jobbet. Men med 11 nationaliteter har vi næsten altid en, der kan hjælpe, hvis det kniber, siger Martin Juhl.

Vi VIL ikke have racisme
Et par fyre suse forbi og nikker til terminalchefen.

Han siger deres navne og fortæller, at han har en gruppe somaliske mænd ansat i alderen 19 til 50 år. De vil ikke tale med os, men Martin Juhl vil gerne sige noget om dem.

Så hvad er det, I kan her på fragt­terminalen?

Ud over den grundige oplæring har terminalchefen et par andre principper, der kunne være mejslet ned i betongulvet i hallen:  Alle nye medarbejdere får en mentor, der er go-to guy for alt fra at fortælle om den gratis kaffe, sundhedsordningen, at der skal tales dansk på fragtterminalen og til at sørge for, at den nye mand ikke sidder alene i kantinen.

– Og så tolererer vi ikke racisme her. Vi VIL ikke have det. Hverken for sjov eller for noget som helst andet. Hverken den ene eller den anden vej. Det er fyringsgrund, og det ved alle, siger han.

55 ansøgere på en dag
Tidligere i dag var Martin Juhl, fire medarbejdere og en lastbil i Volls­mose og fortælle om jobmulighederne hos Danske Fragtmænd. Der var fuldt hus, og med sig hjem fik han 55 jobansøgninger.

– Dem fik vi kun, fordi vi var derude. Og jeg er lykkelig for, at vi er først. Det er jo os hos Danske Fragtmænd, der har brug for hjælp. Vi mangler folk, og folkene bag de her ansøgninger kan hjælpe os med at bevare vores position som markedsleder, siger han.

Terminalchefen understreger, at Dansk Fragtmænd ikke driver et socialt projekt af filantropiske grunde. Martin Juhl er chef for en butik, der skal løbe rundt og give overskud. Arbejdet er samlingspunktet, og det er i høj grad medarbejdermanglen, der driver ham.

– Som så mange andre brancher har vi en pensionspukkel – mange medarbejdere, der går fra inden for de næste år. Og der er ikke mange, der vil arbejde aften. Men jeg tror også meget på en fair chance.

Den fair chance
Martin Juhl fortæller, at mændene, der knokler med at få de 10.000 daglige forsendelser igennem fragtterminalen hvert døgn, ikke alle har haft en snorlige karriere. Nogle har haft det svært i skolen, andre har været på kant med samfundet, røget for meget, ikke kunnet holde et job eller noget helt andet.

Men det gør ikke noget, siger terminalchefen i Odense.

– Vi har brug for motiverede folk - folk der vil være her hos os. Zone-opdelingen sørger for, at alle får en fair chance for at lære arbejdsrutinerne. Kollegaerne sørger for selvjustits og bliver på sigt en slags familie. Og jeg kan bidrage med kurser i læsning, stavning og matematik i arbejdstiden, hvis der er brug for det, siger Martin Juhl.

Artiklen er bragt i samarbejde med DI

Kilde: DI