23948sdkhjf

Havneafvikling uden udvikling

DI Transports branchedirektør Michael Svane advarer mod afvikling af erhvervshavnene i Kolding og Vejle

Sidste uge fik vi nyheden om, at erhvervshavnene i Kolding og Vejle er på vej mod afvikling.

I de to kommuner har man nu blandt andet med nye ejerstrategier ikke kun sat udløbsdato på erhvervshavnen, men også efterladt en række private virksomheder på havnene med økonomiske hovedsmerter.

Budskabet er, at de private havnevirksomheder, som gennem år og dag har skaffet omsætning, arbejdspladser til havnene og kommunerne, nu ikke længere er ønskede. Virksomhederne er ramt af et granatchok og det med god grund.

Til gengæld rykker projektmagere og ejendomsudviklere ind med højstemte planer om boliger i maritime omgivelser. Og den slags planer kan selv den bedste byrådspolitiker have svært ved at stå i mod.

MEN, når velfungerende erhvervshavne lægges ned, så gør man alvorlig skade på det erhvervsliv, som er grundlaget for beskæftigelse, velstand og dermed velfærd i hele landet.

Vi må på det kraftigste advare mod at ofre erhvervshavnene, og vi kommer til at kæmpe indædt mod planerne i begge kommuner.

At nedlægge betydende erhvervshavne er afvikling og ikke udvikling!

I tider med nødvendige høje ambitioner om grøn omstilling og en forstærket klimaindsats er det helt ubegribeligt.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078