Nye leveringer
Her er et udpluk af det nyeste materiel, de er leveret til vognmænd og transportfirmaer.
9
Billeder
Vognmand Michael Munch ApS har for nyligt hentet en ny 4-akslet Kel-Berg tiptrailer på 56 kubikmeter med åbenbar side og automatisk rullepresenning. Kassen har udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Der er arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Der er en kornlem monteret i bagklappen – og både bak- og læssekamera. Traileren leveres med fire 9 ton SAF-aksler med skivebremser og original SAF-luftaffjedring med hæve/sænk ventil. Første og fjerde aksel er løftbar og også selvstyrende. Den nye trailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas Trucks Danmark.
(foto: Lastas)
.