23948sdkhjf

Øresundsbroen sænker priser for lastbiler

Det bliver billigere at køre over Øresundsbron for modulvogntog, når tillægget på 50 procent afskaffes fra nytår.

- [Modulvogntog, red.] vinder i stigende grad frem i hele Europa. Det er vores ambition at satse på mere miljøvenlig trafik, og modulvogntogenes højere godsvolumen passer godt ind i den strategi, siger Fredrik Jenfjord, salg- og markedsdirektør ved Øresundsbro Konsortiet.

Billigere for lastbiler efter midnat
Fragtkunder kan derudover køre til reduceret pris om natten, når Øresundsbron sænker prisen for alle kategorier af lastbiler over 9 meter med 15 procent i tidsrummet kl. 0.00 til kl. 6.00 alle dage.

- Øresundsbron er åben døgnet rundt, men langt de fleste kører i dagtimerne, så der er ekstra god plads på broen om natten. Derfor gør vi det billigere for vores fragtkunder at køre, når der er mindst trafik på vejen, fortæller Fredrik Jenfjord.

Der er ikke nogen kapacitetsproblemer på Øresundsbron, men der opleves stadigt stigende trængsel på det omkringliggende vejnet.

- En mere effektiv udnyttelse i form af modulvogntog, og en bedre fordeling af fragttrafikken ud på alle døgnets timer, vil på sigt være med til at reducere trængslen i regionen. Vi er løbende i dialog med vores fragtkunder om mulige forbedringer, og vi er glade for at kunne imødekomme dem på disse to punkter, siger Fredrik Jenfjord.

De nye tiltag træder i kraft den 1. januar 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078