23948sdkhjf

Elbiler bliver et krav

I fremtiden kan du kun byde på en opgave for kommuner, hvis du kører med elektriske varevogne

Nej, vi er endnu ikke nået dertil, at et firma skal kunne dokumentere, at der er elbiler i flåden, for at de kan byde på en opgave, der er lagt i udbud; men alt tyder på, at kravet er lige om hjørnet.

Hele den politiske beslutningsproces bevæger sig i den grønne retning - ikke mindst understreget af statsminister Lars Løkke Rasmussens klimaudspil i forbindelse med finansloven. Dét har om noget sat strøm til den politiske debat i Danmark; ikke bare på Borgen, men i befolkningen. Og grønne biler samt grøn transport i det hele taget er en afgørende del af den internationale, politiske dagsorden - understreget af FN’s Klimamål.

En af de personer, der har fingeren på den danske elbils-puls er Nissan-Danmarks PR-ansvarlige, Ann Strøby. Nissan, der jo er et af de foreløbigt få bilmærker, der har elektriske varebiler på programmet - og Nissan, der jo er mærket bag landets mest solgt "normale" elbil, nemlig Leaf.

- Som jeg kan forstå det, er der endnu ikke noget konkret om krav om elbiler i udbudsmaterialerne endnu; men leverandørerne til kommunale arbejdsopgave er jo med på regeringens planer om mere grøn transport.

Interesse fra køberne
 Derfor oplever Nissan nu, at håndværkere, kommuner, entreprenører og transportører allerede er begyndt at "køre i stilling".

- Vi ser mere og mere i udbud, at de decideret spørger efter elbiler og/eller hybridbiler - altså uden at det endnu er et egentligt krav, siger Ann Strøby. 

Der er andre krav på vej i samme retning. Således tales der i flere byer om at spærre centrum af for i første omgang dieselbiler - men bare vent; i forlængelse af det kommer et totalt krav om forbud mod biler i de store byers indre; med undtagelse af elbiler.

Dette sidste vil ramme både håndværkere, pakkedistributører, renovationsselskaber mm.

Det kan godt være, at mange synes at alt dette med elektriske varebiler er et stykke ude i fremtiden. Men - like it or not - det er det ikke. Derfor lyder opfordringen til alle med varebiler: Få lagt udgifter til køb eller leasing af elbil ind i budgettet for 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078