Overblik: Her er vækstteamets 24 anbefalinger
Vi står midt i en massiv forandring i, hvordan folk og virksomheder handler med hinanden. Visionen er, at Danmark skal fostre handels- og logistikvirksomheder, der kan vinde i den internationale konkurrence både i Danmark og i udlandet.
Medlemmerne i Vækstteam for Handel og Logistik er:
|
Sådan præsenterede Michael Løve anbefalingerne fra regeringens Vækstteam for Handel og Logistik - et team, som han er formand for. Sewlv er Michael Løve adm. direktør i et af Danmarks store handels- og logistikselskaber, Netto International.
Anbefalingerne inddeles i tre grupper:
- Digital omstilling
- Lige konkurrencevilkår
- Forenkling af hverdagen
Vækstteamets anbefalinger forudsætter ens regler for vejtransport i EU, men der skal også udarbejdes en masterplan for investeringer i infrastruktur.
Der skal være flere strækninger med modulvogntog, og der skal være muligt at levere varer i bymidterne om natten og i ydertimerne, når der bruges støjsvagt udstyr.
Uddannelse af varebilschauffører til de nye regler lempes, og lovens ikrafttræden skal udskydes op til et halvt år af hensyn til rekruttering.
Der skal også arbejdes for ens regler for affaldssortering på tværs af kommunerne.
Skat holdt udenfor
Skatter og afgifter var ikke med i opgaven.
- Vi taber en del handel til udlandet på grund af skatternes og afgifternes niveau i Danmark, men jeg forstår godt, at vi ikke er blevet bedt om at kigge på det, sagde Michael Løve.
Det er et stort og kompleks område i sig selv. Fjerner man afgifter, skal pengene findes et andet sted, og så bliver det et politisk anliggende,
Må ikke koste noget
Ifølge erhvervsminister Rasmus Jarlov har vækstteamets opdrag været at komme med ideer, der ikke koster noget.
- Det vækstteamets anbefalinger og ikke regeringens; men jeg tror, at vi vil være enige i mange af anbefalingerne og vil forsøge at gennemføre dem. Der går nok nogle måneder, før vi er klar med et udspil; men jeg håber, vi kan nå det før valget, siger Rasmus Jarlov.
De 24 anbefalinger:
- Verified Danish. Der skal være øget transparens om varers oprindelse.
- Danmark skal være Skandinaviens eksportknudepunkt til Asien.
- Det skal gøres lettere at bruge ny teknologi.
- Indsats for at skabe levende bymidter.
- Gør det nemt at komme i gang med digital omstilling.
- Fremme danske virksomheders tilstedeværelse og succes på online platforme.
- Etablering af en Nordic Trade and Logtech Hub.
- Åbne offentlige data skal være med til at skabe vækst.
- Taskforce for lige konkurrencevilkår online.
- Opgør med momssnyd online.
- Bedre produktsikkerhed online.
- Håndhævelse af forbrugerreglerne.
- Fælles internationale spilleregler for e-handel.
- International postaftale.
- Mere lige konkurrence ved tysk grænsehandel.
- Ens regler for vejtransport i EU.
- Masterplan for investeringer i infrastruktur.
- Arbejde for at fremme natdistribution med støjsvagt materiel.
- Sikre arbejdskraft til handels- og logistikerhvervet.
- Ajourføre den danske model med fremtidens arbejdsmarked.
- Mere agile og tidssvarende handels- og logistikuddannelser.
- Understøt den cirkulære økonomi med ensartede regler for brug af plastik.
- Mere genbrug af data på tværs af offentlige myndigheder.
- Bedre vejledning til EU-lovgivning skal understøtte handel.