23948sdkhjf

Giv lov til stille natlevering

Certificering af støjsvagt materiel skal kunne overtrumfe kommunale natforbud, forslår Vækstteamet for Handel og Logistik

DTL’s Martin Danielsen fremhæver vækstteamets anbefaling om certificering af støjsvagt udstyr, som han selv har været med til at udarbejde.

- Det er for at få lov at levere noget mere om natten, især til dagligvarebutikkerne. Mange kan først få varer kl. 6 om morgenen, siger Martin Danielsen.

Han ønsker en lovfæstet garanti for, at varer kan leveres hele natten uanset kommunale særregler, hvis lastbilen er støjsvag, herunder løfteudstyret.

- Vi vil gerne på forhånd have et håndslag på forhånd om, at vi må levere om nartten, hvis vi har udstyret. I dag kan kommunerne vurdere, om vi skal have lov at køre. Det er vi nødt til at vende om, inden vi bruger mange millioner på at købe det rigtige udstyr, siger Martin Danielsen.

Data skal kun indtastes én gang
Dernæst fremhæver han anbefalingen om en masterplan for infrastruktur, populært sagt mere asfalt.

Endelig lægger han vægt på intelligent trafikstyring (ITS) og genbrug af data fra led til led, så den enkelte operatør ikke skal taste informationer, som allerede er indtastet af andre.

Der går lidt tid, før regeringen melder ud. Rapporten er vækstteamets og ikke regeringens, som erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) siger.

- Der går nok nogle måneder, før vi er klar med et udspil, men jeg håber, at vi kan have noget klar inden valget, takkede Rasmus Jarlov, da han og transportminister Ole Birk Olesen (LA) fik overdraget udvalgets 24 anbefalinger ved et pressemøde i Magasin du Nord med musik og betalingskortbip som underlægningslyd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094