Lastbilernes finanslov 2019
Renere dieselbiler i de største byer, teknologisk våben mod AdBlue-snyd og hurtigere skrotning af gamle dieselkøretøjer. Det er de tre initiativer, der direkte vedrører last- og varebiler i regeringens finanslovsaftale med Dansk Folkeparti.
Statens samlede udgifter og mistede afgiftsindtægter bliver på omkring 200 millioner kroner i 2019 for disse tre punkter..
Miljøzonerne får en bardunstramning. København og Frederiksberg samt Århus, Odense og Aalborg får mulighed for at skærpe kravene til kørsel i deres miljøzoner. Aftalen udvider ikke kredsen af byer, der kan indføre miljøzoner.
Dernæst fjernes miljøzonemærket fra forruden og erstattes af en digital registrering. Håndhævelsen automatiseres. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) vil præsentere detaljerne i et lovforslag senere.
Foreløbig vil initiativ koste staten 90 millioner kroner i 2019 og 10-20 millioner mere årligt til og med 2022.
Debatten om NOx-snydebokse afspejles i finanslovsaftalen med seks millioner kroner de næste to år til et projekt, der skal føre til "...bedre metoder og værktøjer til brug for håndhævelsen af reglerne om lastbilers udledning af luftforurening..."
Skrotpræmie
I finanslovsaftalens initiativer for mindre dieselforurening er tillige en 2-årig fordobling af skrotpræmien for dieselbiler.
Ejere af dieselbiler fra før 2006 vil få en skrotpræmie på 5.000 kr. ved skrotning. Det giver sig udslag i ekstra udgifter de næste tre år på i alt 153 millioner kroner. Størstedelen forventes at falde i 2019.
Social tungvognskontrol
Der afsættes et mindre beløb til øget tungvognskontrol eller rettere øget kontrol med social dumping. Beløbet er fem millioner kroner i 2019 og vil stige til 15 millioner i 2022. Pengene skal finansiere indsatsen mod "...uordnede forhold på transportområdet..." Her tænkes på rastepladser og internationale transporter.
Det øgede kontroltryk baseres på risikovurdering. Det betyder, at kontrollen rettes mod transporter, hvor sandsynligheden for lovbrud er stor.
I de sager, hvor Socialdemokratiet og Det radikale Venstre også er aftalepartier, skal man forebygge situationer som den i Padborg, hvor "...udenlandske chauffører var indlogeret under dårlige og uhygiejniske forhold..."
Højere hastighed, flere skilte
Finansloven sætter også penge af til trafikforbedringer. I den forbindelse får transportminister Ole Birk Olesen godt 30 millioner kroner til at skilte med lavere lastbilfart de steder, hvor den kommende generelle forhøjelse til 80 km/t for lastbiler ikke er forsvarlig.
Overhalingsforbuddet for lastbiler udvides med yderligere 270 km motorveje.
Affaldsgebyr afskaffes
Administrationsgebyret på erhvervsaffald afskaffes her fra det forestående årsskifte. Staten overtager kommunernes udgifter.
Der afsættes 30 millioner kroner i 2019 og yderligere 175 millioner kroner de tre næstfølgende år til opfølgning på de fire vækstteams herunder handel og logistik.
Veje forberedes
Følgende vejprojekter skubbes videre i processen og skal VVM-undersøges, så de er klar, hvis og når de får grønt lys:
- Omfartsvej ved Mariager
- Opdatering af VVM-undersøgelse for en 3. Limfjordsforbindelse
- Forundersøgelse af kapacitetsforbedring på Amagermotorvejen
- Opdatering af VVM-undersøgelse for Frederikssundsmotorvejen (3. etape)
- Vejforbindelse til Stevns
- Opgradering af E55 ved Nykøbing F.
- Udbygning af kryds ved Rute 11 og 26 mod Thisted
- Udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing
- 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen
- Kattegat-forbindelse - penge til en forundersøgelse
I begyndelsen af 2019 vil regeringen komme med et oplæg til langsigtede prioriteringer for infrastruktur. Det er det nærmeste, finanslovsaftalen kommer det udbredte ønske om en masterplan.
Folketinget vedtager alle posterne angående 2019 og kun 2019, når finansloven stemmes igennem den 19. december.
Hvad angår sager, der rækker længere frem, afhænger det af de politiske konstellationer efter folketingsvalget, som kommer på et tidspunkt i 2019 før sommerferien.
