23948sdkhjf

ITD mødtes med EU om Postnord

Den administrerende direktør fra ITD, Carina Christensen, og advokat Lena Sandberg, der repræsenterer ITD og Danske Fragtmænd i klagesagerne mod Postnord, mødtes mandag med embedsmænd fra EU’s Konkurrencekommission.

Mødet med Konkurrencekommissionen handlede dels om den stævning, som ITD har sendt til EU-domstolen over EU-Kommissionens afgørelse fra maj i år, hvor Kommissionen godkendte, at den danske stat må sende omkring 1,2 milliarder kroner i statsstøtte til Post Danmark.

Herudover var også ITD’s og Danske Fragtmænds klage til EU-Kommissionen over kapitalindskud til Postnord Logistics på dagsordenen.

- Vi har haft et konstruktivt møde med Konkurrencekommissionen, hvor vi fik mulighed for at uddybe de forskellige punkter i vores klager og underbygge den bekymring, som vores medlemmer i transporterhvervet deler i forhold til konkurrencesituationen fra et statsstøttet Postnord, sagde Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

På mødet præsenterede ITD sine klagepunkter vedrørende kapitaltilskud til Post Danmark og Postnord Logistics og fik lejlighed til at stille spørgsmål om sagerne til Konkurrencekommissionen. Herefter drøftedes Kommissionens næste trin i processen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081