23948sdkhjf

Nordjysk affaldsselskab købte ulovligt ind for 99 mio. kr.

Det er ikke kun på Sjælland, at kommunalt ejede affaldsselskaber har brudt lovgivningen på indkøbsområdet.

Også i Nordjylland har det fælleskommunale selskab Reno Nord siden 2013 købt ulovligt ind for sammenlagt 99 mio. kr., selvom kontrakterne burde have været konkurrenceudsat. Mere end hver tredje af Reno Nords absolut største private leverandører har fået kontrakter uden om udbudsreglerne.

Det vurderer eksperter i udbudsret på baggrund af en række dokumenter, som kommunen.dk har fået aktindsigt i.

Selskabet begrunder i flere tilfælde de manglende udbud med hensyn til forsyningssikkerhed. Men det er ikke muligt inden for lovens rammer, forklarer Michael Steinicke, juraprofessor med speciale i udbudsret ved Aalborg Universitet, til kommunen.dk.

En række svar fra Reno Nord viser, at selskabet slet ikke har vurderet udbudspligten for flere kontrakter. Det er også en overtrædelse af reglerne, siger Jacob Georg Naur, advokat med speciale i udbudsret.

Direktøren for Reno Nord, som ejes af Aalborg, Mariagerfjord, Rebild, Jammerbugt og Brønderslev kommuner, har afvist at stille op til interview.

Kommunen.dk har tidligere beskrevet, at ARC Amager Ressource Center og Argo tilsammen har brudt udbudsreglerne for over en halv mia. kr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078