23948sdkhjf

Virksomheder: Lukning af Kolding Havn er ulovlig

Omkring 20 virksomheder, som lejer jord på havnen i Kolding, klager nu til transportminister Ole Birk Olesen for at få stoppet planerne

Godt 20 virksomheder, som har lejet jord på havnearealerne i Kolding, klager nu til trafikminister Ole Birk Olesen (LA) for at få stoppet planerne.

Det skriver Børsen.

Virksomhederne og deres advokat, Niklas Korsgaard Christensen fra advokatfirmaet Plesner mener nemlig, at Kolding byråds beslutning om lukning er ulovlig. De sender derfor en formel klage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

- Kolding Byråd har truffet sin beslutning om en de facto lukning af erhvervhavnen uden om reglerne i planlovgivningen, som bl.a. indebærer en åben proces med høring af virksomhederne. Der er jo en retsgaranti, som sikrer partshøring, hvorefter kommunen skal forholde sig til høringssvarene. Det er slet ikke sket her. Derfor er byrådets beslutning ugyldig, siger advokaten til Børsen.

I Danske Havnevirksomheder under DI kritiserer branchedirektør Michael Svane også beslutningen om at lukke Kolding Havn.

- Man skal huske, at Kolding Havn ikke bare er havn for Kolding. Der er også hensynet til et stort bagland, forsyningsikkerhed, den grønne dagsorden osv. Man skal ikke nedlægge en aktiv erhvervshavn, siger han til avisen.

Blandt virksomhederne, som bliver ramt, hvis byrådets beslutning bliver effektueret, er logistik- og speditionsvirksomheden H. Daugaard, danske korn- og foderstofkæmpe DLG, Danish Agro og Svane Shipping.

Sidstnævnte har investeret over 200 mio. kroner i bygninger på Kolding Havn og afvist flere gode tilbud om opkøb. Men nu skal det hele rives ned, fortalte Jesper Hansson, adm. direktør i Svane Shipping, for nylig til Søfart.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094