Danx-ejer tjente stort millionbeløb på salg
Transportselskabets handelspris antydes i nye regnskaber
Overskuddet i holdingselskabet er gået fra 13,6 til 292 millioner kroner. Det skriver Finans.
Søren Gønge ejede hovedparten af Danx, mens forretningsmakkeren Bob Thorhauge havde en ejerandel på 20-25 procent. Også han solgte ud af sit ejerskab, og det har fået overskuddet i Bob Thorhauges personlige holdingselskab til at gå fra 2,4 til 64,9 millioner kroner, nævner Finans.
Danx kontrolleres nu af den tidligere McKinsey-chef Christian Riis-Hansen sammen med Peter Korsholm og Morten Strømsted, der begge har erfaring med kapitalfonde.
Virksomheden, der kan fremvise årlige vækstrater på langt over 20 procent, lever af at transportere reservedele rundt i Norden for store danske og internationale virksomheder