Hackere kan skabe gods-kaos
Kan betalingsanlægget ved Storebælt slås ud? Og hvilke konsekvenser vil det få?
Det er Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen, der stiller spørgsmålet for at illustrere, hvor skrøbelig vejgodstransport er over for hackere og IT-kriminelle.
- Vi er meget sårbare som et eksporterende land, hvis logistikken bliver slået ud hvad enten det betalings-, trafik- og togsystemer, speditionsfirmaer og andet, hvor man er afhængig af IT.
- Vi skal have forsvarsmekanismer alle steder, hvor ITog internet kan hackes og jammes, siger Kristian Pihl Lorentzen.
Gevinster og risici
- Der er store gevinster at hente ved digitalisering i godstransporten, men det kan få katastrofale følger, hvis nogen hacker sig ind og laver om, siger Rasmus Prehn (S).
En hacker kan skabe kaos ved at ændre destinationer, omklassificere farligt gods til ufarligt eller omvendt, bruge det til terrorangreb eller nedlægge et system.
Det såkaldte "Internet of Things" vil give et detaljeret overblik over hver eneste kubikmillimeter i lastrummet.
- Det er helt afgørende at få kontrol på dette område, slutter Rasmus Prehn.