23948sdkhjf

Mere komfort og brændstofbesparelse

Renault T er blevet opgraderet til det nye år og nye krav

Renault Trucks har kort før jul lanceret T-modellen i 2019-versionen. Lastbilen er opjusteret til de nye 2019-krav og er allerede udstyret med DTI 11- og DTI 13 Euro 6 Trin D-motorer, hvilket betyder, at de overholder den forordning, der træder i kraft den 1. september 2019.

Opgraderingen omfatter en ny generation efterbehandlingssystem, der er udført i nye materialer for at opnå længere levetid. Der er også blevet tilføjet en AdBlue-kvalitetssensor, mens den syvende injektor er blevet fjernet.

Renault Trucks T 2019 er udstyret med en ny generation Optivision-system. Denne forudseende hastighedsregulator, der bruger vejens topografi til at optimere gearskift, gemmer nu data direkte i køretøjet. Det giver større chaufførkomfort, da forbindelsen ikke længere mistes, selv ikke i områder, hvor GPS’en ikke leverer nogen informationer som for eksempel i tunneller. Ruteoplysningerne er desuden mere nøjagtige, så chaufførerne bedre kan planlægge deres ture.

Sidst, men ikke mindst indeholder den intelligente Eco-fartpilot nye indstillinger, der bruger mindre brændstof.

Kombinationen af disse forbedringer og nyt udstyr gør det muligt at opnå en reduktion på tre procent i brændstofforbruget sammenlignet med forrige generation.

Mere komfort for chaufføren
Indvendigt har køretøjets instrumentpanel fået en kulgrå finish, som går igen på indersiden af dørene, sammen med sorte lædersæder og en ny loftsbeklædning i en matchende grå farve.

Udvendigt kan kølergrillen og sidespejlene nu tilpasses ved at vælge mellem to forskellige lakfarver - blank sort eller anodiseret orange. Køretøjets id-plade har enkel og mere tydelig tekst med information om køretøjets navn, hestekræfter og motorstørrelse. Der er mulighed for en ekstra linje, så kunden kan vælge at personliggøre den.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.345