23948sdkhjf

Dette skal varebilschauffører lære

Økonomikørsel, lastsikring og forebyggelse af uheld er nogle af de vigtige temaer i den nye varebilsuddannelse

Varebiler er indblandet i rigtig relativt mange trafikuheld blandt andet på grund af de mange timer, de kører i trafikken. Derfor er det vigtigt, at de kommende varebilschauffører lærer trafiksikkerhed.

Sådan siger Mogens Ellgaard-Cramer, der er uddannelseskonsulent på vejgods-transportområdet hos Transporterhvervets Uddannnelser (TUR). Han har været med til at udarbejde de uddannelser, som skal tages af varebilschaufførerne. Og netop trafiksikkerhed ligger hans hjerte nært.

- Vi skal have gjort noget ved uheldsstatistikken for varebiler. Derfor skal chaufførerne lære defensiv kørsel, så man kan undgå uheld. Defensiv kørsel handler om at være opmærksom under kørslen, være forudseende og om at handle rationelt - og så skal man undlade at køre, hvis man er træt eller uoplagt.

- Selvfølgelig skal man også kende færdselsreglerne. Derfor bliver de også genopfrisket, siger Mogens Ellgaard-Cramer. Det er også vigtigt at køre energirigtigt, og kunne lastsikre godset.

Nyt førstehjælpskursus
- Sidst men ikke mindst skal man igennem et førstehjælpskursus, som er blevet skræddersyet til erhvervschauffører, fortæller Mogens Ellgaard-Cramer.

Kurset heder "Første¨hjælp for erhvervschauffører," og her lærer man at handle hensigtsmæssigt ved førstehjælpssituationer i og omkring trafik samt i situationer, som kan opstå̊ i forbindelse med transport.

- Hele grundkurset for varebilschauffører skal man nå på tre dage. Det er et stort pensum, så undervisningen bliver derfor meget komprimeret.

- Man får for eksempel ikke tid til at komme ud at øve praktisk kørsel i en varebil. Det meste af tiden kommer undervisningen til at foregå i klasselokalet. Dog vil undervisningen i lastsikring inkludere en del praktiske øvelser.

- Vi havde gerne set, at man kom ud at køre; men det er ikke muligt, når grunduddannelsen skal nås på kun tre dage.

- Efteruddannelsen, som varer i to dage, bliver et koncentrat af grunduddannelsen. Den skal tages en gang hvert femte år, siger Mogens Ellgaard-Cramer fra Transporterhvervets Uddannelser.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08