23948sdkhjf

DI: Trafikplan for hele Danmark vigtig efter hovedstadsplan

En kæmpe vitaminindsprøjtning til hele hovedstadsområdet!

Sådan omtaler Regeringen sit nye udspil om Danmarks hovedstad med initiativer til styrkelse af hovedstadsområdet. Det er vigtigt at styrke hovedstadsområdet, fordi en stærk og tilgængelig hovedstad er grundlaget for, at Danmark kan stå stærkest muligt i den internationale konkurrence om talenter og investeringer.

Nye ringforbindelser og ny organisering af den kollektive trafik er to af de vitaminer, der skal få hovedstadsområdet til at strutte af endnu bedre sundhed. Omkostningerne ved trængsel og en usammenhængende kollektiv trafik har længe været to af DI’s mærkesager, og vi har en klippe fast tro på at netop en indsats på begge områder vil gavne os alle.

Det skal være godt og attraktivt at bo, leve og arbejde i hele landet, og erhvervslivet skal alle steder have gode rammer for at skabe vækst og udvikling til gavn for Danmark.

Vi skal huske på, at en stærk hovedstad er i hele landets interesse og i dag skabes 40 procent af BNP i hovedstadsområdet. Men det betyder også, at hele 60 procent skabes i resten af landet, og vi kender endnu ikke til regeringens planer for medicinering her – for at blive i terminologien.

Det er værd at hæfte sig ved, at finansieringen i alt overvejende grad er baseret på egenbetaling i form af grundsalg og lignende. Det kan godt kalde på en principiel diskussion.

Hovedstadsudspillet må og skal følges op med en investeringsplan for den trafikale infrastruktur i hele Danmark. Det har både Hovedstadsområdet og det øvrige Danmark gavn af. Et godt helbred kendetegnes ved et godt blodomløb. Mobilitet er afgørende for den vækstmæssige motion.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.456