Ny direktør hos Stiholt Erhvervsbiler
Stiholt Erhvervsbiler A/S i Aalborg har pr. 1. april 2019 har udnævnt Carsten Hansen til direktør i Stiholt Erhvervsbiler A/S.
Carsten Hansen har været ansat som transportkonsulent/sælger i selskabet siden 1. oktober og har fået rig mulighed for at lære virksomheden og kunderne at kende, før beslutningen om den nye titel og dertilhørende opgaver faldt på plads.
Han er da heller ikke ny i branchen; han startede i sin tid hos Stiholt i Sæby som lastvognssælger og har været i lastvogn- og personvognsbranchen hele sit voksne liv. Både som sælger og selvstændig, hvor han tidligere har drevet eget Iveco værksted i Sæby.
Stiholt overtog Iveco forhandlingen i Aalborg i 2016, og nu er tiden moden til at have en direktør med daglig virke i huset, som har praktisk erfaring i feltet for at bringe Stiholt Erhvervsbiler videre til næste fase af udviklingen.
Nuværende direktør Michael Gadekær træder tilbage og helliger sig sit job som økonomidirektør i Stiholt-koncernen.