23948sdkhjf

Scandlines nærmer sig milliard-overskud på trafikmaskiner

Trods et marginalt fald i omsætningen øgede Scandlines overskuddet fra de to Tysklandsruter til 124 mio. euro i 2018

Ejerne af rederiet Scandlines - kapitalfonden 3i og infrastrukturfondene Hermes og First State Investments – har god grund til at gnide sig i hænderne efter et 2018, hvor de to ruter mellem Danmark og Tyskland genererede et overskud efter skat på 124 mio. euro, svarende til 926 mio. kroner. 

Det er en markant forbedring af overskuddet fra 2017, der landede på 88 mio. euro, svarende til 657 mio. kroner. 

Den samlede omsætning gik marginalt tilbage til 477 mio euro fra 487 mio euro i 2017. Det skyldes ifølge Scandlines, at den varme sommer betød færre ferierejsende igennem rederiets grænsebutik, Bordershop, hvor omsætningen faldt til 125 mio. euro i 2018 fra 135 mio. euro året forinden. 

Omsætningen fra færgedriften var da også uændret på 352 mio. euro. Et mindre fald i fritidskunder over Rødby-Puttgarden blev opvejet af fremgang på Gedser-Rostock og en generel fremgang i fragtsegmentet.

Driftsresultatet før afskrivninger og nedskrivninger (ebitda) faldt marginalt til 191 mio. euro i 2018 fra 194 mio. euro i 2017. 

I en pressemeddelelse har Scandlines CEO Søren Poulsgaard Jensen en forklaring på, at fragttrafikken steg med syv pct. til mere end 700.000 transporterede enheder. 

- Det skyldes, at kombinationen af vores høje pålidelighed, hyppige afgange og muligheden for at overholde hviletidsbestemmelserne under sejladsen fortsat er særdeles værdifuld for vores erhvervskunder, siger han. 

Tiltag som nye propeller Rødby-Puttgarden-færgerne står på listen over investeringer, hvor Scandlines forventer "moderat fremgang" i omsætningen og driftsresultatet.

Læs også: Scandlines bruger 100 millioner på nye thrustere

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095