23948sdkhjf

Volvo crashtester cykelhjelme mod biler

Nyt forskningsprojekt skal gøre trafiksikkerheden bedre for cyklister

Volvo Cars starter nu et samarbejde med det svenske sports- og sikkerhedmærke POC. Samarbejdet har fokus på crashtests af cykelhjelme.

Partnerskabet er seneste eksempel på Volvo Cars’ ledende position inden for sikkerhedsudvikling og ambitionen om at forbedre trafiksikkerheden for alle trafikanter via samarbejde og videndeling.

Uheld mellem cykler og biler fører ofte til alvorlige kvæstelser eller dødsfald, og derfor har Volvo udviklet en strategi, der sigter mod at bruge aktive sikkerhedsteknologier til helt at undgå dem.

"Cyclist Detection with full Auto Brake" bruger bilens kameraer og radarsystem til at opdage cyklister, advare føreren om, at en kollision er umiddelbart forestående og aktivere bremserne, hvis det er nødvendigt. Der er tale om en videreudvikling af Volvo’s "Automatic Emergency Braking og Pedestrian Detection" systemer.

Flere forskellige crashtests
Forskningsprojektet består af en række specielle crashtests, der afvikles på Volvos anlæg for sikkerhedsforskning i Göteborg.

Det er en del af et større forskningsprojekt, hvis formål er at forstå, hvilke skader cyklister pådrager sig ved ulykker.

Under disse tests bruges dukker iført cykelhjelme monteret i en speciel testanordning, hvorefter de med forskellige hastigheder og i flere vinkler slynges ind mod motorhjelmen på en bil, der holder stille.

Beskytter hovedet
Testforløbet bygger på eksisterende, godkendte testprocedurer, der retter sig mod beskyttelse af fodgængeres hoveder. Det betyder, at Volvo og POC kan foretage direkte sammenligninger mellem det at have en hjelm på og ikke at have det.

De testprocedurer, der hidtil er benyttet til test af hjelme, er ret primitive. Her bliver hjelmene tabt fra forskellige højder ned på enten en flad eller en vinklet overflade. De involverer ikke bil-mod-cykel uheld. Volvo-POC projektet vil forfine og videreudvikle tests af cykelhjelme.

Mere sikre hjelme
Erfaringerne fra forskningsprojektet skal hjælpe POC med at gøre hjelmene mere sikre og beskytte bedre i bil-mod-cykel uheld. For Volvo’s vedkommende giver testene værdifuld indsigt og erfaring med denne uheldstype, som vil blive brugt i udviklingsarbejdet fremover.

- Projektsamarbejdet med POC er et godt eksempel på vores pionerånd, når det gælder sikkerhed, siger Malin Ekholm, chef i Volvo Cars Safety Centre og en af virksomhedens førende sikkerhedsingeniører.

- Vi udvikler ofte nye testmetoder til komplicerede trafikscenarier, og vores mål er ikke bare at leve op til lovkrav eller klare os i testbedømmelser. Vi går bag om bedømmelserne, og bruger situationer fra virkelighedens trafikmiljø til at udvikle teknologi, der forbedrer trafiksikkerheden.

60 internationale priser
Med over 60 internationale priser for sikkerhed, innovation og design har POC opbygget et ry for at udfordre den herskende viden og at bruge ny forskning, videnskab og innovation til at frembringe nye måder at reducere konsekvenserne af uheld på.

- Ligesom hos Volvo er sikkerhed kernen i vores mission, siger Oscar Huss, chef for udvikling hos POC.

- Ved at arbejde tæt sammen med videnskabsfolk stræber vi efter at være førende, når det gælder nye sikkerhedsideer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094