23948sdkhjf

Scania-køretøj kan skifte form

Scanias ingeniører har tænkt ud af boksen

Fremtiden hedder NXT. Scanias nye batteridrevne konceptkøretøj til bytransport er så fleksibelt, at det kan transportere pendlere til og fra arbejde om morgenen og om aftenen, levere varer i løbet af dagen og køre renovationskørsel om natten.

Scanias ingeniører har tænkt helt ud af boksen og løftet virksomhedens DNA – modulsystemet – til nye højder med et konceptkøretøj, som kan skifte form til forskellige kørselsopgaver i byen.

I mange byer er der behov for at opnå lavere emissioner og mindre trængsel, og disse behov skaber forandring i transportsektoren. Skiftet til et bæredygtigt transportsystem i byerne bliver hjulpet godt på vej af udviklingen inden for eldrevne og selvkørende køretøjer – en udvikling, der både handler om teknologi og infrastruktur.

- NXT er vores fremtidsvision for bytransport. Mange af teknologierne er ikke modne endnu, men det var vigtigt for os at bygge et konceptkøretøj, som kunne vise, hvad der teknisk er inden for rækkevidde, siger Scanias president og CEO Henrik Henriksson.

- NXT er designet til år 2030 og fremefter, men den har en række nyskabende funktioner, som faktisk allerede er tilgængelige.

Drivmodulerne for og bag på NXT kan monteres på karrosseriet til en bus, en distributionslastbil eller en renovationsbil. Busmodulet har netop været udstillet på UITP Global Public Transport Summit i Stockholm for 14 dage siden.

Deling og stor fleksibilitet
Hvis transportsystemet virkelig skal forandres, spiller køretøjerne en vigtig rolle, men de kan ikke klare det alene. Infrastrukturen skal udvikles betydeligt og tage hensyn til både eldrevne og selvkørende køretøjer.

Og fordi flowet af mennesker og varer kører i døgndrift i byerne, skal trafikken tænkes og planlægges som et samlet hele, ikke som separate dele.

På mange måder symboliserer erhvervskørsel byens puls. Det er sådan, mange kommer på arbejde eller i skole. Det er sådan, fødevarerne når frem til butikker og restauranter, sådan, medicinen når frem til hospitalerne, og sådan, affaldet bliver indsamlet og kørt væk.

I dag er trafikflowet i byerne langt fra optimalt. Varer leveres i myldretiden om morgenen, hvor de fleste mennesker også er på farten. Og erhvervskørsel er stort set bortvist fra bymidten om natten, når folk ligger og sover.

Scania kan ikke udvikle et helt nyt transportsystem til byerne, men vi kan levere inspiration til den forandring, og det er selve ideen med NXT: En ny, anderledes og bæredygtig måde at tænke transport og køretøjer på, siger Henriksson.

Højere grad af automatisering
Kollektiv trafik har altid handlet om at dele. Nu bliver dét begreb løftet til nye højder. Med større automatisering bliver det lettere at opnå større fleksibilitet inden for den kollektive trafik.

- Vi kommer med noget nyt og helt anderledes. Men det fleksible design og de modulopbyggede enheder er klassisk Scania, siger Robert Sjödin, projektleder for NXT.

Det otte meter lange busmodul er konstrueret som én enhed i kompositmaterialer, hvilket nedbringer vægten betydeligt. De cylinderformede cellebatterier er placeret under gulvet, hvor de optager uudnyttet plads og bidrager til en bedre vægtfordeling.

Med den lave køretøjsvægt på under otte tons anslås køretøjets aktionsradius med vore dages batterier til at være 245 km.

- Scania har altid været kendt for konstante, trinvise forbedringer, siger Sjödin. ”Nu tager vi et tigerspring ind i fremtiden. Dette køretøj vil give os uvurderlige, konkrete data, som vi kan bruge til den videre udvikling af selvkørende elkøretøjer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094