Sommerens hotteste lastbil
Renault Trucks kan denne sommer fejre 125-års jubilæum med en “limited edition” T High 1894. Nutid og datid samles i denne version, som tilbydes i et begrænset antal.
Der sælges 125 eksemplarer af lastbilen i hele Europa. Tre af disse biler sælges på det danske marked.
Hovedparten af lastbilen er lakeret i midnatsblå, mens dele af bilen – blandt andet køleren - er lakeret i gyldengul. Andre komponenter som for eksempel hjulnav er røde. T High 1894 er desuden dekoreret med guldfarvet horn og har lygtebom på førerhusets tag.
Diverse grafiske detaljer på karrosseriet, såsom “Edition 1894” signatur på begge sider og bag på førerhuset, fremhæver formen og tilfører bilen dynamik.
Sideskørterne afslører et specialdesignet logo, der skitserer Renault Trucks’ diamantformede.
Desuden indeholdende den Berliet’s logoet - et lokomotiv. Berliet er nemlig virksomheden, der blev forløberen for Renault.
Midnatsblåt rat
Interiøret er holdt i samme farver som udenfor. Instrumentpanelet og rattet er i midnatsblåt, mens indersiden af dørene er i rødt og blåt indtræk. Luftdysserne fra klimaanlægget er med rød finish og giver en fin harmoni i førerkabinen.
De sorte Recaro lædersæder har en rød syning, mens nakkestøtterne er broderet med “Edition 1894” signaturen i guldfarve. T High 1894 har desuden måtter med røde syninger og guldfarvede gardiner.
Denne jubilæums-version er udstyret med det ypperste inden for kørekomfort, blandt andet panorama instrumentpanelet med “Edition 1894” LCD skærm og en sekundær ROADPAD+ skærm med bakkamera. Hvad angår hestekræfter har T High 1894 en 13-liters motor med 520 hk.