Andelen af palmeolie, der bliver brugt til at lave biodiesel i EU, satte i 2018 rekord, selv om biodiesel fra netop palmeolie udleder tre gange så meget CO2 som almindelig fossil diesel.

Det skriver Ingeniøren på baggrund af data fra miljøorganisationen Transport and Environment.

Faktisk er der ikke nogen af de gængse kilder til at producere biodiesel, raps, soja og palmeolie, der udleder mindre CO2 end diesel produceret af råolie.

Meningen var ellers, at biobrændsel skulle gøre benzin og diesel grønnere, og derfor bør vi droppe at bruge det.

Det mener i hvert fald Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og vedvarende energi ved Aalborg Universitet.

- Det bekræfter mig i, at biodiesel-vejen ikke er den rigtige at gå overhovedet. Det er næsten det værste, man kan gøre. Når man har haft de her energimål (krav fra EU om iblanding af biobrændstof i benzin og diesel, red.) så har man prøvet på at skubbe en teknologiudvikling i gang.

- Men det er tydeligvis ikke lykkedes. Der findes ingen bæredygtige biobrændsler, der hensigtsmæssigt kan nå målsætningen. Derfor mener jeg, at man skal anerkende, at vi ikke kan nå målene på en måde, der giver mening for klimaet, siger han.

Målene, som Brian Vad Mathiesen henviser til, er EU's krav om, at der 2020 skal være ti procent vedvarende energi i landtransportsektoren.

Det kan blandt andet nås via vindmøllestrøm, der bruges i biler og tog. Men det ventes, at langt hovedparten af det skal nås ved at blande biobrændsel i benzin og diesel.

I Danmark har der siden 2012 været krav om, at der skal iblandes 5,75 procent biobrændsel i både benzin og diesel. Og det er altså disse krav, der bør droppes.

Ifølge professoren bør man i stedet lave en langsigtet plan og en infrastruktur, der kan producere såkaldt "electro fuel".

- Vi bør fokusere på at få mere af persontransporten over i elbiler, mens vi i den tunge transport bør lave noget, vi kalder electro fuels. Vi lavede en plan i 2015, hvor vi fik Danmark over på 100 procent vedvarende energi.

- Her tog vi elektroner fra vindmøller og puttede dem ned i tanken på lastbiler og skibe og fly, siger Brian Vad Mathiesen.

Electro fuels produceres meget forsimplet ved en kemisk proces, der involverer brint og CO2. Ud fra den kan man blandt andet producere brændstoffer, der minder om det benzin og diesel, vi kender i dag.

Dermed vil mange af de nuværende forbrændingsmotorer også med simple ændringer køre på brændstoffet, fortæller professoren.

Brint kan produceres af vindmøller, mens CO2 for eksempel kan udvindes fra biomasse, der forgasses frem for at blive lavet til brændstof.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/