23948sdkhjf

TIP Trailer vil overtage konkurrent

TIP Trailer Services har underskrevet en aftale om at overtage konkurrenten inden for trailerudlejning, PEMA GmbH.

Købet vil først og fremmest give TIP mulighed for at styrke sin position i Tyskland og komme ind på det schweiziske marked. Derudover styrkes positionen også i Belgien, Danmark, Polen, Sverige og Tjekkiet.

Siden 2008 har PEMA været en del af GEFA-koncernen, der er ejet af den franske bankkoncern, Société Générale. Société Générale Equipment Finance ejer 100 procent af aktierne i PEMA-koncernen gennem det tyske datterselskab GEFA Bank.

- Dette er et spændende skridt på vejen mod forsat vækst og diversificering, siger Adil Rahmathulla, der er bestyrelsesformand i TIP Trailer Services og ledende partner i den internationale investeringsforvalter I Squared Capital, der er TIP's ejere.

- Med overtagelsen vil TIP blive større og øge den geografiske udbredelse med en stærkere positionering i Tyskland. Vi vil fortsat søge muligheder for at udvide vores platform, mens vi bibeholder vores velkendte tilbuds- og serviceniveau.

- TIP og PEMA vil tilsammen råde over næsten 89.000 trailere og lastbiler samt mere end 100 værksteder i Europa og Canada, siger Bob Fast, der er præsident & CEO i TIP Trailer Services.

- Vores kunder vil have én servicepartner i hele Europa og Canada, hvilket forenkler deres flådehåndtering og giver dem mulighed for at fokusere på deres kerneforretning.

TIP og PEMA er begge serviceorienterede virksomheder med mangeårig erfaring inden for transport og logistik i Europa og understøtter kundernes behov gennem hele livscyklussen af trailere og lastbiler.

PEMA, der blev grundlagt i Tyskland i 1976, har en moderne og forskelligartet flåde af lastbiler og trailere til udlejning med mærker som Krone, MAN, Schmitz og Volvo mm. PEMA beskæftiger omkring 440 personer og har en udlejningsflåde på over 19.000 enheder. PEMA driver 18 lokationer spredt over Norden og Centraleuropa, hvoraf fire er interne værksteder

Den endelige konfirmation af aftalen fra de forskellige konkurrencemyndigheders side forventes at komme på plads i løbet af de kommende måneder.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236