23948sdkhjf

KP Logistik bestiller 100 Scania på gas

Scania har modtaget sin største enkeltstående ordre på gasbiler til dato: 100 lastbiler, som kører på flydende gas (LNG), til KP Logistik i Stavenhagen, Tyskland.

Scania R 410-trækkerne bliver ligeligt fordelt mellem KP Logistiks terminaler i Stavenhagen og Wustermark tæt på Berlin. De skal bruges til levering af tørrede, kølede og frosne fødevarer, primært til Netto- og Norma-butikker i det østlige Tyskland, herunder Berlin.

- Med denne strategiske ordre på gasdrevne lastbiler ønsker vi at gå forrest inden for bæredygtig transport og sætte et godt eksempel for transportbranchen, siger David Brokholm, administrerende direktør for KP Logistik GmbH.

- CO2-emissionerne fra lastbiler, der kører på naturgas, er lavere end med diesel, og vi kan nedbringe CO2 med op til 90 pct. mere, hvis vi bruger biogas.

Kan undgå afgifter
Ud over de miljømæssige gevinster bliver KP Logistik fritaget for vejafgifter og kan drage fordel af de subsidier på gasdrevne køretøjer, der trådte i kraft i Tyskland tidligere på året. Det er med til at udligne den højere pris på LNG gaslastbilerne.

- Det gjorde det meget lettere for os at vælge gasteknologi, siger Brokholm.

De nye Scania-lastbiler skal indgå i flåden i fire til fem år. I løbet af den tid vil de hver især køre op til 800.000 kilometer. Hver lastbil har et stort førerhus med to senge, et infotainmentsystem i høj kvalitet og en omfattende sikkerhedspakke.

De to tanke med en kapacitet på 340 og 400 liter giver lastbilerne en rækkevidde på op til 1.100 kilometer. Til sommer vil brændstofleverandøren Liquind 24/7 have anlagt permanente tankstationer med flydende gas i Wustermark og Stavenhagen. Stationerne bliver åbne for alle kunder. Infrastrukturen for flydende køretøjsgas i Tyskland udvides gradvist og vil ved udgangen af 2019 være oppe på omkring 20 tankstationer.

Danske KP Logistik er en familievirksomhed, der har været aktiv i tre generationer. Den etablerede sig på det tyske marked i 1990 og åbnede terminalen tæt på Berlin i 2005. Virksomheden har 400 medarbejdere i Tyskland og en flåde på 150 Scania-lastbiler.

Stigende interesse for gas
Scania i Tyskland leverede sin første lastbil drevet af flydende gas i september 2018, efter at den tyske egering havde besluttet at fritage gasdrevne køretøjer fra vejafgifter.

- Vi ser en konstant stigende interesse for vores gasdrevne lastbiler, og denne ordre fra KP Logistik er den største til dato, siger Christian Hottgenroth, salgsdirektør for lastbiler i Tyskland og Østrig.

I Danmark findes 17 CNG tankstationer og her tilbydes biogas med over 100% CO2-reduktion som tilfældet er med dansk produceret biogas. Der er interesse for etablering af LNG-tankstationer i Danmark, men kun til tunge indenrigstransporter. Internationale transporter vil typisk tanke LNG i udlandet, hvor gassen er et par kroner billigere pr. kg end i Danmark, hvor gas til transport er pålagt højere afgifter end diesel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081