23948sdkhjf

Ny multiterminal i Esbjerg

Esbjerg Havn udvider med en ny multiterminal på 40.000 kvadratmeter i Østhavnen, hvor Scandinavian Auto Logistics (SAL) har underskrevet en aftale som den første lejer. Her skaber de kommende nye rammer også nye muligheder, som peger direkte mod vækst.

- Jo mere de eksisterende faciliteter forbedres, jo mere gods er der mulighed for at transportere gennem Esbjerg Havn, siger adm. direktør hos SAL, Henrik Otto Jensen.

Esbjerg Havn er et knudepunkt for bilimport, og Scandinavian Auto Logistics vil kunne fordoble kapaciteten, så man kan klargøre 5.000 nye biler om året.

- Vi har tidligere været nødt til at takke nej til skibsladninger, men nu kommer Esbjerg Havn i spil til flere ting, og det gælder blandt andet hos vores samarbejdspartner Grimaldi Lines, som kigger på hele den europæiske kystlinje, fastslår Henrik Otto Jensen, der får opbakning af kommerciel direktør Michael Lodberg, som også kan se fordelene i det daglige arbejde.

- Med flisebelagte arealer kan vi fortsat udvikle os. En multiterminal er basal infrastruktur for os, når vi skal have biler for store summer holdende.

- Det gør også, at vores medarbejdere oplever færre støvgener, hvilket vi har prioriteret meget højt, og i det hele taget øger det de kommercielle muligheder, konkluderer Michael Lodberg.

Multiterminalen er en investering på omkring 15 millioner kroner. Området belægges med betonfliser, hvilket skaber mere fleksible muligheder for håndtering af gods.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101