23948sdkhjf

Minister revser branchen

Kom nu i gang med de rastepladser!

Tidsbegrænsningen på 25 timer for parkering på motorvejnettets rastepladser ændres ikke, fastslår transportminister Benny Engelbrecht (S).

- De statslige motorvejsrastepladser er ikke indrettet eller egnet til, at chauffører opholder sig og tilbringer deres fritid her i mere end et døgn ad gangen, skriver han i et svar til syv organisationer.

De syv er 3F, DTL, ITD, Danske Speditører, DI Transport, Dansk Erhverv og Specialforeningen for Logistik og Distribution (SLD).

Tværtimod forventer han, at branchen ser indad og selv tager initiativer, hvis man vil gøre det tillokkende for nye at søge ind som lastbilchauffør.

Benny Engelbrecht antyder, at flere rastepladser på motorvejsnettet afhænger af transportbranchens egen indsats for at skabe chaufførhoteller til langtidshvil herunder det ordinære ugehvil på 45 timer.

- Jeg ser en klar sammenhæng mellem, at branchen løfter sin del af ansvaret vedrørende langtidsparkering, og at staten investerer i mere rastepladskapacitet til de kortere ophold, skriver han.

Vejdirektoratet vil præsentere sin analyse af kapaciteten på rastepladserne og lastbilernes opholdstider, når Vejtransportrådet mødes i november.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078