23948sdkhjf

Stena Line vil udrulle kunstig intelligens efter succes-forsøg

Et forsøg med kunstig intelligens til at planlægge overfarten har givet så stor brændstofbesparelse, at samtlige skibe nu skal have teknologien

Efter at Stena Line i 2018 startede et forsøg med kunstig intelligens som assistance til kaptajnen på et enkelt skib, er rederiet nu klar til at rulle teknologien ud til samtlige 37 skibe i flåden. 

Det skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Pilotprojektet har fundet sted på 'Stena Scandinavica', der sejler på Kiel-Gøteborg. Her er kunstig intelligens blevet brugt til at forudsige den mest brændstoføkonomiske måde at operere skibet, og det har gjort kaptajn og besætning i stand til at spare 2-3 pct. brændstof.

Senior Master Jan Sjöström fra 'Stena Scandinavica' har været med i implementeringen af den kunstige intelligens på skibet. Han betegner det at planlægge en tur og håndtere et fartøj en måde, der både er sikker og brændstoføkonomisk, som et håndværk. Alligevel er han positiv over for den nye teknologi.

- Øvelse gør mester, men med assistance fra kunstig intelligens kan en kaptajn eller styrmand forbedre sig og brændstofoptimere hurtigere, og det bidrager til en mere bæredygtig overfart, siger han i pressemeddelelsen. 

Teknologien har nu fået navnet Stena Fuel Pilot. I løbet af efteråret vil den blive installeret på yderligere fem skibe, hvorefter resten står for tur i 2020.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078