23948sdkhjf

Stor tungvognskontrol: Nysynet sættevogn kunne ikke bremse

81 lastbiler og et større antal varebiler blev tirsdag den 3. december 2019 vinket ind til kontrol, da Tungvognscenter Syd hos Sydøstjyllands Politi gennemførte en stor tungvognskontrol på den Sønderjyske motorvej ved Rasteplads Oksekær V, nord for Padborg.

Kontrollen, der blev foretaget i samarbejde med personale fra Miljøstyrelsen, SKAT, Toldstyrelsen, Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet, resulterede i 15 sager, mens en sag vedrørende mulig overtrædelse af blandt andet reglerne for cabotagekørsel, stadig efterforskes.

- Når vi foretager en tungvognskontrol som denne i samarbejde med andre myndigheder, så får vi en unik mulighed for at kontrollere de tunge køretøjer for mange andre ulovligheder end trafikfarlige forhold, uddyber vicepolitiinspektør Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi.

Også en personbil røg i fælden
De 15 sager, som blev afdækket i forbindelse med kontrollen, omhandler følgende områder:

  • Reglerne vedrørende grænseoverskridende affaldstransporter
  • Reglerne vedrørende transport af farligt gods
  • Fejl og mangler på køretøjer
  • Udenlandske lastbilers betaling af vejbenyttelsesafgift
  • Våbenloven – to våben blev fundet af toldere i en udenlandsk varebil
  • Ulovlig anvendelse af prøveskilte (udførsel af godstransport)
  • Kørsel under påvirkning.

- To køretøjer fik kørselsforbud på grund af fejl og mangler. Det ene køretøj, en dansk sættevogn, var godkendt ved syn inden for den seneste uge, men kontrollen afdækkede alligevel flere fejl. Den mest graverende var, at der på en af sættevognens aksler ikke var nogen bremsevirkning, fortæller vicepolitiinspektør Jesper Engelund.
Derudover blev seks køretøjer indkaldt til syn.

Det var dog ikke kun store køretøjer, der var en tur forbi tungvognskontrollen. En personbil havde ikke bemærket, at det kun var lastbiler, der blev ledt ind på rastepladsen. Det fangede naturligvis kontrolpersonalets interesse, der efter en narkotikatest kunne konstatere, at føreren var påvirket.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094