Affaldsfirma bliver i Brøndby trods klager
Det skriver TV2 Lorry på sin hjemmeside.
Borgerklagerne handler om mangelfuld og til tider ikke eksisterende affaldsordning, men kontrakten, der lige nu løber til maj 2021, kan med den nye beslutning i byrådet fortsætte helt frem til maj 2022, fortæller tv-stationen.
Kommunen vil i mellemtiden undersøge andre muligheder for at få fjernet borgernes skrald. Det kan tænkes, at opgaven bliver sendt i udbud igen, og der kan også blive tale om et samarbejde med andre kommuner, siger teknik- og miljøudvalgsformand Vagn Kjær-Hansen til TV 2 Lorry.
Han fortæller også, at problemerne med Remondis, som har overtaget opgaven fra et andet firma, har været mere voldsomme end forventet.
TV 2 Lorry har været i kontakt med Remondis presseansvarlige, Pernille Andersen, som oplyser, at firmaet ikke har nogen kommentarer til sagen.
Originalartikel: https://www.tv2lorry.dk/broendby/trods-skralde-kaos-affaldsfirma-bliver-i-kommune-i-op-til-aar