Transport på danske veje til dumpingløn fordoblet
Det vælter ind i Danmark som aldrig før med rumænske, polske og litauiske lastbiler med chauffører bag rattet, der kører varer til dumpingløn.
I 2018 var såkaldt cabotagekørsel med udenlandske lastbiler i Danmark vokset til 413 millioner ton kilometer. Det er en fordobling i forhold til 2004, viser nye tal fra Danmarks statistik.
Det skriver Fagbladet 3F.
Måleenheden en ton kilometer svarer til, at et ton gods flyttes en kilometer med lastbilen.
3F Transport og DTL efterlyser vedtagelse af de regler, som et enigt folketing opfordrede til efter afsløringen af Padborg-skandalen med filippinske chauffører, der kørte lastbil til 20 kroner i timen for Kurt Beier Transport A/S og boede i en slumlejr.
Formand for 3F Transport Jan Villadsen kræver handling nu.
- Så høje tal sætter en tyk streg under, at der er behov for regler, der kan sikre fair konkurrence og værn mod løndumping, siger Jan Villadsen til Fagbladet 3F.
Han henviser til december 2018, hvor et enigt folketing efter Padborg-skandalen vedtog, at Danmark skal have regler, der sikrer dansk løn for al transport i Danmark.
- Nu ser vi frem til, at Folketinget hurtigst muligt vedtager lovgivning, der sikrer dette. Lovforslaget er klar. Og alle partier, der ønsker fair transport og danske vilkår på danske veje har nu mulighed for at vise, at de mener det, siger Jan Villadsen.
I 2004 var det primært lastbiler fra Tyskland og Luxembourg, som kørte cabotage i Danmark. I 2018 var det lastbiler fra Polen, Rumænien, Litauen og Tyskland.
Cabotagekørsel er, når udenlandske lastbiler fra lande som Polen, Bulgarien, Rumænien og Litauen kører ind og ud af Danmark med varer. Det må de godt. Som reglerne er nu, må de også gerne køre tre ture med gods internt i landet. Men så skal de køre ud af Danmark igen.
Ofte forbliver de udenlandske lastbiler dog i Danmark, hvor de kører rundt med gods til dumpingpris. Det kaldes ulovlig cabotagekørsel - eller piratkørsel – og den type kørsel indgår ikke i statistikken, da den jo foregår i det skjulte.
Flere vognmænd og speditører har sat cabotagekørsel i system. Her udnytter de reglerne til det yderste. Reglerne blive ofte brudt, fordi det er svært for myndighederne at kontrollere.
Ove Holm, underdirektør i arbejdsgiverforeningen for den danske transportbranche DTL Danske Vognmænd, pointerer, at det ikke kan gå stærkt nok med at få vedtaget lovforslaget.
- Vi efterlyser i allerhøjeste grad handling. Nu må politikerne stå ved, hvad de i enighed besluttede efter Padborg-sagen og ikke nøle med ny lovgivning, siger han og fortsætter:
- Vi har diskuteret cabotagekørsel i lang tid og har ofte fået stukket i næsen, at det ikke er et stort problem. Men tallene understreger, at der skal handles nu, før det er for sent, siger han.
De vigtigste punkter i lovforslaget, som følger op på folketingets beslutning efter Padborg-sagen, er, at chauffører fra udenlandske transportvirksomheder, der kører cabotagekørsel og kombineret transport, skal sikres dansk løn på dansk grund.
Der skal også afsættes flere penge til kontrol, ligesom digital nummerpladegenkendelse skal styrke jagten på udenlandske vognmænd, der står bag ulovlig cabotagekørsel på de danske veje.
Et af de seneste eksempler på ulovlig cabotagekørsel, der blev afsløret af politiet, skete hos H.P. Therkelsen i Padborg, som er en af de store danske vognmænd.
Kort efter Padborg-skandalen var H.P. Therkelsen blandt en række vognmænd og speditører i Danmark, der stod frem med nye etiske retningslinjer – et såkaldt code of conduct – der skulle sikre sundhed, sikkerhed, rettigheder og anstændige forhold for chaufførerne.
- Kort efter blev H. P. Therkelsen så selv afsløret i massive brud på reglerne om netop cabotagekørsel på blandt andet falske fragtbreve. Det er skandaløst og er endnu et groft eksempel på, at branchen ikke kan styre sig selv. Der er et behov for klare regler og mere kontrol, siger Jan Villadsen.
Efter at politiet afslørede ulovlighederne, fik tre ansatte fra H.P. Therkelsen 9. oktober 2019 straksdomme for dokumentfalsk og medvirken til dokumentfalsk.
To chauffører fik i Retten i Roskilde hver en betinget dom på 30 dages fængsel for dokumentfalsk, og en højt betroet medarbejder fik en betinget dom på fire måneders fængsel for medvirken til dokumentfalsk.
H.P. Therkelsen har tidligere prøvet at stå tiltalt over for en dommer. Det var 28. februar 2013, hvor H.P. Therkelsen ved Retten i Kolding blev dømt for ulovlig cabotagekørsel og fik en bøde på 4.000 kroner.
Artiklen er en del af temaet Kurt Beier-sagen.
