Fragtmænd til forskere: - Vi skifter ikke bare 1.600 lastbiler ud
- Vi har 1.600 lastbiler, og vi skifter ikke dem alle sammen ud i 2025, når der kommer en ny og bedre teknologi i 2030.
Sådan sagde Peter B. Jepsen, erhvervspolitisk direktør i Danske Fragtmænd, efter at en række forskere i et par timer havde fortalt en forsamling af interessenter fra klimapartnerskaberne for luft, land og sø om fremtidens muligheder for drivmidler.
Blandt mulighederne var de fleste enige om, at elektrofuel, hvor strøm og brint kombineres med CO2 fra biogasproduktionen, er den grønneste.
Dyrt og bøvlet
Bøvlet er, at den også er ret dyr, og der går en årrække, før den bliver attraktiv for især landtransporten. Deraf Peter B. Jepsens kommentar, der gav forsamlingen et vink med en vognstang om, at økonomiske hensyn ikke kan tages ud af ligningen om den grønne omstilling.
- Vi er i international konkurrence og har en fortjenstmargin på knap 3 procent. Selv vores største kunder vil skele til prisen, når de køber transport. Derfor kan vi ikke bare gå forrest med et omfattende omkostningsspring for vores ydelser. Vi tror på, at vi skal starte med teknologi, hvor de nuværende motorer kan anvendes og dernæst en gradvis fornyelse i takt med, at nye teknologier bliver økonomisk rentable, sagde Peter B. Jepsen.
Selvforsyning er vigtig for Engelbrecht
Konferencen blev skudt i gang af transportminister Benny Engelbrecht (S), der pointerede, at den grønne omstilling også er et spørgsmål om selvforsyning.
- Mange her vil nok kunne huske de bilfrie søndage og oliekrisen. Vi skal skabe grøn omstilling, så vi bliver selvforsynende, så vi kan sikre øget mobilitet og så vi bliver verdensførende i udvikling af teknologi med ubegrænsede ressourcer, der kan begrænse klimaforandringerne, sagde Benny Engelbrecht.
Han glædede sig over, at et bredt flertal af Folketinget inden længe ventes at stemme for klimaloven, hvor målet er 70 procents reduktion af klimagasser inden 2030.
- Det gør det langt lettere for erhvervslivet at komme i gang, at vi i Danmark har både politikernes opbakning til omstillingen. Og vi har brug for det tætte samarbejde med erhvervslivet, så vi kan sikre vækst i samfundet og ikke sætter begrænsninger på transporten og mobiliteten, sagde Benny Engelbrecht, før han gav ordet videre til en række forskere, der kom for at præsentere både kortsigtede og langsigtede muligheder på transportområdet.
Enige forskere: Kulstof er mangelvaren
Alle forskerne talte varmt om fordelene ved teknologien på hver deres forskningsområde, så det som tilhører kunne være svært at afgøre, om det ene var bedre end det andet.
Men en ting var alle forskerne enige om: Der er ikke mangel på mulige energikilder. Begrænsningen ligger i mangel på kulstof.
- Der er fordele og ulemper ved alle teknologier. Det vi skal sikre os er, at vi ikke tænker snævert i lavere udledning af klimagasser, men tænker det ind i sammenhæng, hvor samfundet som helhed har gavn af det. Fx så vi ikke bruger løs af biomasse på en måde, der betyder, at vi sætter yderligere pres på biodiversiteten, sagde Henrik Wenzel, Professor, centerleder, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi på Syddansk Universitet, SDU.
Hvem vil betale?
Der var også enighed blandt forskerne om, at alle de grønne løsninger foreløbig er dyrere at anvende end fossil brændsel.
Flere af dem forventede, at nogle teknologier hen ad vejen vil kunne bruges til samme eller lavere priser end de fossile. Men branchedirektør Michael Svane, DI Transport, troede til gengæld ikke rigtig på, at transportkøberne umiddelbart er parate til at betale en merpris for det grønne.
- Jeg tror ikke - belært af erfaringen - at transportbranchen sådan bare kan regne med, at transportkøberne endsige forbrugerne generelt vil tage pungen op af lommen og betale mere for transport eller varer for at transportbranchen kører grønt. I den offentlige sektor, der er en meget stor køber af transport, kan der måske være en vis villighed til at betale lidt mere. Men grundlæggende er vi nødt til at udvikle teknologi, der kan konkurrere på pris, sagde Michael Svane.
Klimafond kan gøre forskel
Den vurdering blev bakket op af Lars Wigelstorp Andersen, direktør for Public Affairs & Infrastructure i SAS.
- Vi har et produkt på hylderne, hvor du kan betale for grønt brændstof i tanken med en merpris på ca. 70 kr. pr. 20 minutter, du flyver. Men jeg kan godt afsløre, at det ikke er et produkt, der bliver revet ned af hylderne, sagde Lars Wigelstorp Andersen.
Begge de to herrer mente til gengæld, at den klimafond som luftfartsbranchen har foreslået, vil kunne gøre en forskel.
- Hvis vi opkræver et klimabidrag på flyrejser fra Danmark og puljer dem i en fond, vil vi opbygge en kapital, der vil give en reel og robust tilskyndelse til en hurtigere til investering i udvikling af de klimavenlige flybrændstoffer og bidrage til den udvikling, der skal til for at sætte Danmark i førersædet på udviklingen, sagde Michael Svane.
Kilde: DI Business
