23948sdkhjf

Blue Water åbner kontor i Italien

Blue Water Shipping har i mange år leveret logistikløsninger til italienske kunder og for at støtte og udvikle denne forretning, har firmaet nu etableret kontor i Milano.

Kontoret vil fra starten fokusere på servicering af kunderne indenfor sektorerne: Olie og gas, elproduktion, vedvarende energi og infrastruktur. Senere forventes yderligere aktiviteter inden for andre forretningsområder.

- At få vores eget setup i Italien er et naturlig skridt i vores udvikling indenfor energi- og projektsektoren. Branchen er omfattende, og vi ser gode muligheder for at styrke vores services overfor kunderne samt udvide kundeporteføljen, udtaler Thomas Bek, som er Global Director for Blue Waters Energy & Project Division.

Brug for erfarne logistikpartnere
Til at udvikle det italienske marked har Blue Water ansat Alessandro Crocitto, som kommer med mere end 34 års erfaring fra logistikbranchen og har været dedikeret til projektlogistik i over 21 år.

- Blue Water har en stærk global referenceliste, hvad angår energi og projekter. Jeg er overbevist om, at vi kan udvikle os positivt i Italien, da markedet har brug for erfarne logistikpartnere til disse transporttyper. Og Blue Water har et stærkt setup med interne eksperter til at håndtere både operation og styring af komplekse transportopgaver, siger Alessandro Crocitto.

En del af strategien
Etableringen af Milano-kontoret er, ifølge Thomas Bek, helt i overensstemmelse med Blue Waters strategi om at udvide aktiviteterne indenfor energi- og projektsektoren.

Blue Water har de seneste år oplevet en positiv udvikling af energi- og projektaktiviteterne. Dette omfatter den vellykkede effektuering af TCO FGP-projektet, til en værdi af USD 1,3 milliarder, samt tildeling af HLPFI-prisen som årets projektlogistikudbyder (2019).

Blue Water har knap 60 kontorer på verdensplan. Firmaet har 1700 ansatte. Omsætningen i 2018 var 5,6 mia kr

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096