23948sdkhjf

DFDS-konkurrent får kritik for ulykkes-sejlads

Ro/ro-skibet 'European Causeway' skulle ikke have sejlet igennem så hårdt vejr, og lastbilchauffører skal ikke blive i deres førerhuse, konkluderer havarikommission

Hverken vejrudsigten eller fastsurringen af køretøjer var blevet overvejet grundigt nok, da P&O Ferries' 159,5 meter lange ro/ro-skib 'European Causeway' stævnede ud fra Larne i Nordirland den 18. december 2018. 

Det fastslår den britiske Marine Accident Investigation Branch (MAIB) i en ny havarirapport. 

Problemerne på færgen opstod, da skibet ved 0630-tiden – en god times tid efter afgang – kom ind i meget hård sø med vindstød på op til 60 knob. Efter et forsøg på at lægge skibet op mod vinden krængede det først 20 grader til styrbord. Dernæst huggede det kraftigt til styrbord, hvorefter det rullede lige over 30 grader til bagbord.  Det var mere, end skibets last kunne modstå, så adskillige fragtkøretøjer blev skubbet rundt. Dertil kommer, at ni lastbiler væltede.

Der skete skader på 22 køretøjer. Værre var det dog, at mindst seks chauffører var blevet i deres lastbiler under sejladsen, hvilket var tilfældet i fire af de ni lastbiler, der væltede på vogndækket. En enkelt var spærret inde og måtte hjælpes ud af redningsmandskab, da 'European Causeway' nåede sin destination i skotske Cairnryan. 

MAIB peger på flere sikkerhedsrelaterede problemer, der var medvirkende til ulykken, hvor ingen dog kom alvorligt til skade:

  • Den valgte rute var ikke blevet justeret tilstrækkeligt for at imødekomme konsekvenserne af den hårde sø og reducere risikoen for rulninger. 
  • Fastsurringen af lasten var utilstrækkelig til det forudsagte vejr, og skibets godkendte manual i at sikre last ydede kun begrænsedede instruktioner til skibets besætning.
  • Chauffører, der – stik imod international lovgivning og rederiets politik – bliver i deres førerhuse under overfarten, var ikke et usædvanligt fænomen, men er tværtimod et udbredt fænomen i branchen. 

- Chauffører, der bliver i deres køretøjer, udsætter ikke blot dem selv for fare, men også andre passagerer, og alle dem, der skal redde dem. Det vigtigste er måske, at afgørende redningsmanøvrer, som for eksempel ved brand, kan blive forsinkede, indtil alle passagerer er fundet, siger MAIB's chefinspektør for maritime ulykker i en udtalelse.

Rapporten er tilgængelig i sin helhed her.

'European Causeway er bygget i 2000 og har en kapacitet på 1750 lanemeter og 410 passagerer. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094