23948sdkhjf

- Vi skal hylde de dygtige lærlinge

For et par uger siden gik jeg en tur gennem Bella Centret i København. Det var under DM i Skills, hvor lærlinge viste deres fag frem og dystede i forskellige discipliner. Sådan en tur kan jeg anbefale. Det er opløftende at se de mange unge lærlinge, der er dygtige til deres fag og stolte af det, de udretter.

Vi har brug for mange flere faglærte i Danmark. Og det får vi kun, hvis det igen bliver forbundet med stolthed at arbejde med sine hænder. Det er uanset, om man arbejder som kok, tømrer eller industritekniker.

Vores branche var også repræsenteret på DM i Skills. Lastbilen fra Job i Transport-kampagnen holdt lige foran hovedindgangen. Og inde i Bella Centret havde TUR en stand, hvor man kunne prøve en tur i lastbilsimulator.

Vi er lige så stille ved at vende udviklingen. Stoltheden ved at arbejde som lastbilchauffør er ved at vende tilbage. Det er rigtigt glædeligt.

Jeg vil minde om, at ATL sidste år indstiftede to priser for at hylde de dygtige lærlinge og elever. Det er Transportens Elevpris og Transportens Lærlingepris. På ATL’s årsdag 26. maj overrækker vi priserne til to unge mennesker, der har udmærket sig.

Du kan indstille en kandidat til Transportens Lærlingepris, hvis medarbejderen har bestået svendeprøven som godschauffør, kranfører, mekaniker eller lager- og terminalarbejder. Transportens Elevpris uddeles til en medarbejder, der har bestået fagprøve indenfor administration, handel, logistik eller spedition. Kandidaterne skal have afsluttet deres uddannelse mellem 1. marts 2019 og 1. marts 2020.

Forsidefoto: Colourbox

Kilde: ATL

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101