23948sdkhjf

Direktør tilbage hos Nyscan

41-årige Kasper Rasmussen er netop tiltrådt som adm. direktør i Nyscan, der har hovedsæde på Skandinavisk Transport Center i Køge.

Kasper Rasmussen kommer senest fra et job som regional salgschef hos Scania Danmark, hvortil han blev hentet fra jobbet som eftermarkedsdirektør hos netop Nyscan.

De seneste 20 år har Kasper Rasmussen taget hele turen fra lastbilmekaniker og værkfører til værkstedschef og servicechef samt eftermarkedsdirektør og salgschef hos nogle af de førende spillere i lastbilbranchen.

- Jeg må nok indrømme, at jeg har dieselolie i årene. Jeg er glad og stolt over, at Nyscans ejer, Henrik E. Jørgensen fra HEJ Gruppen, har vist mig den tillid at invitere mig tilbage til Nyscan, siger Kasper Rasmussen.

Tæt på kunderne igen

Efter nogle år på importør-siden glæder han sig især til igen at komme helt tæt på lastbilkunderne både på service- og salgssiden. Her indgår Nyscan i en meget stærk lastbil-koncern under HEJ Gruppen, der også har service og forhandling af MAN, Iveco og Fiat Professional.

- Med HEJ Gruppen som ejer ser jeg store muligheder for at modernisere og videreudvikle Nyscans samlede lastbilaktiviteter. Der er sket rigtig meget i Nyscan de seneste år, og både kunder og medarbejdere har stået model til mange forandringer. Nu er vi klar til at genskabe trygheden og tilliden i et stærkere Nyscan 2.0. Det vil vi gøre ved at fastholde de velkendte, gamle værdier om nærhed til kunderne og højt serviceniveau og så tilsætte nye servicekoncepter og de sidste nye teknologier, fastslår Kasper Rasmussen.

- Vi indtager en unik position øst for Storebælt med strategisk velplacerede lastbilanlæg i Hovedstadsområdet, på Sjælland samt Lolland-Falster. Og med mere end 50 års lastbilerfaring har Nyscan yderligere potentiale som leverandør af tunge køretøjer og services. Det glæder jeg mig til at stå i spidsen for, slutter Kasper Rasmussen.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106