23948sdkhjf

Projektleder om ny MAN: - Det tog os fem år

Dr. Susanne Bauer fra MAN Truck & Bus følte samme glæde, da vi mødte hende til et eksklusivt interview, som da hun blev færdig som ingeniør ved universitet i Karlsruhe som ung.

Nu havde hun efter fem års hårdt arbejde som projektleder på den nye TG-lastbilsgeneration afsluttet arbejdet og kunne præsentere hende og hendes medarbejderes arbejde.

Det hele begyndte for fem år siden, hvor hun samlede en lille gruppe på 10 medarbejdere for at sætte streger og ord på de mange tanker, der var omkring en helt ny serie af lastbiler. Hurtigt blev tallet øget til 80 medarbejdere - og til slut var der 20 hold med 200 i alt medarbejdere samlet for at udvikle den nye serie.

Arbejdede simultant
- Samlet var vi dog ét hold med én historie - for vi arbejdede simultant holdene imellem. Og vi havde rigtig mange folk, som vi talte med undervejs i processen. Både internt og eksternt, fortæller Dr. Susanne Bauer.

- Eksternt drejede det sig om kunder og chauffører. I tusindvis. Både omkring lastbilen og hele servicesiden og dermed eftermarkedet.

- Når man ser den nye front, er man ikke i tvivl om, at det er en MAN lastbil, men der er trods alt tale om 20.000 nye reservedelsnumre, siger Dr. Bauer, som er meget stolt over de nye lastbiler.

Øget synergi
Hun lægger ikke skjul på, at ledelsen i Volkswagen Group, som ejer bl.a. MAN, ønsker en øget synergi for alle mærkerne i gruppen. Det gælder i første række indkøb af dele - men også brug af komponenter, som MAN bruger fælles med søsterselskabet Scania. Men MAN’s DNA vil bestå.

- Det handler om at udvikle en lastbil, som har alt det, som en chauffør har brug for til at passe sit arbejde. Det er ikke mindst derfor, vi har udviklet et helt nyt førerhus. Og det er vigtigt, at det er tillokkende," siger Susanne Bauer.

I slutningen af 2016 var man enige om infotainmentsystemer og den 12,3 tommer touchscreen. I 2017 var den første prototype så klar. Og der blev bygget 54 enheder - blandt andet til de obligatoriske crashtest. Dertil kom flere møder med brugerne og med opbyggere og man fik den vigtige feedback, hvor flere ideer blev adapteret.

Designet klar i 2018
I 2018 var designet i hovedtrækkene klar.

- Bilerne har været testet i marken over fire millioner kilometer - også i vinterkonditioner i Nordsverige og i ekstrem varme i Spanien. Jeg har nok selv kørt 10.000 kilometer, men det handler ikke kun om lastbiler. Det handler også om service og eftermarked. Vi er mange ingeniører, som er vokset op med opgaven. Bare tænk på den digitale udvikling med en ny app, som vi har haft klar et halvt år, siger Dr. Bauer.

Mange af de ny udstyrs- udviklingsdetaljer er samlet i pakkeløsninger. Som man kan vælge ud fra. Mange udstyrsdetaljer kræver måske tilvænning og tager lidt tid at betjene - men det er ikke anderledes end når man køber en ny personbil, understreger hun.

Alle lastbiler fornyes
- Indenfor de næste 18 måneder vil alle vores lastbiler være skiftet til den nye generation - det gælder TGX, TGS, TGM og TGL. I år drejer det sig alene om at have alle nye førerhuse klar. I 2021 kommer opdaterede motorer - og her vil vi se de første af vores biler med kameraer i stedet for spejle. Men vi vil jo løbende vise nyheder, fortæller Susanne Bauer.

Der vil løbende komme nye motorer og ændrede drivliner i det hele taget - også med nye aksler. Men meget vil blive adapteret hurtigere end tidligere. Men det hele skal være effektivt.

- Fremtiden handler jo også om vores aktiviteter omkring nye drivliner som e-drive, og MAN arbejder også med selvkørende lastbiler, siger Dr. Susanne Bauer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188