23948sdkhjf

Ny Scania R650 til Fjerritslev

Den nystartede vognmand Rasmus L. Kristensen læger ud med en ny Scania R650

Med 11 års erfaring som "vindmølle-chauffør" i bagagen sprang Rasmus L. Kristensen i Fjerritslev for nylig ud som vognmand - og det gjorde han med manér, for den første lastbil med Rasmus’ navn på døren er en splinterny Scania R 650 bogietrækker, som lastbilsælger Peter Munkholm fra Stiholt i Aalborg har leveret.

Rasmus skal køre fast for en speditør især nordpå, og så giver det god mening at vælge en kraftig V8’er under gulvet.

Da han hørte merprisen i forhold til en tilsvarende bil med 6-cyl. motor på 500 hk, var han ikke i tvivl. Han har hørt mange positive tilkendegivelser om 650’erens gode brændstoføkonomi, og de første erfaringer tyder da også på, at bilen kører langt på literen. Han har valgt at sætte fartholderen til 85 km/t, og der har han kørt ca. 3,4 km/l på de første ture.

Bilen er fabriksopbygget som trækker, og Stiholt i Aalborg har derefter tilføjet komplet alu-dørk, G-strenge, høje skabe i begge sider bag førerhuset samt højt placeret lygtebjælke bag tagspoileren.

Den er udrustet med 710 + 320 liters dieseltanke med separat tyverialarm.

Fra fabrikken er den desuden specificeret med LED-lygter hele vejen rundt, thermo-sideruder, regnsensor, komplet læderstue med Premium fører- og passagerstole, stort 4x20 W infotainment-system med 7" display og integreret navigation samt centrallås med tyverialarm. FL Buur i Vrå har desuden suppleret med lidt ekstra lækkert plys og lys. Forrest har Stiholt monteret lyskasse til "Bred last"-skilt, blitzbjælke og lygtebjælke med ekstra fjernprojektører.

Maskineriet består af Scanias 16,4 liters V8’er på max. 650 hk/3.300 Nm. Den er koblet til Scanias kraftigste GRSO925R-gearkasse med overgear, to krybegear og integreret Retarder. Bagest sørger et forstærket R 885-bagtøj med 3,42:1 i udveksling for at få de mange kræfter ned i asfalten på den mest økonomiske måde. For at kunne køre som blokvognstrækker er bilen specificeret med max. 21 tons teknisk bogietryk, og af hensyn til vinterkørsel i Norge og Sverige er det via luftaffjedringen muligt at flytte ubegrænset vægt fra bogie- til trækaksel for igangsætning på glat underlag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094