23948sdkhjf

Kører 200 meter mere pr. liter

Alex Andersen Ølund tester nye dæk.

I sensommeren 2019 var Flemming Christensen, der er ansvarlig for materiel hos Alex Andersen i Odense, en tur på Bridgestones testbane i Rom til præsentation af de nye brændstofbesparende Ecopia 002 dæk.

Dækkene blev testet på både våd og tør bane. Det så lovende ud, så Flemming Christensen besluttede at prøve dækket af i virkeligheden hjemme i virksomheden i Odense.

- Vi besluttede at lade en af vores chauffører teste Ecopia på en af vores biler, der kører mellem Holland og Danmark i en fast kombination af forvogn, dolly og trailer.

- Den dag, vi satte de 18 Ecopia-dæk på forvogn, dolly og trailer, trak jeg tallene ud for de sidste fire måneder. Da havde bilen gået 3,2 km pr. liter brændstof. Den første dag med de nye dæk, kørte den 3,4 km literen. Og dér den har ligget lige siden

- Dækkene har nu kørt 120.000 km. Vi har hentet data ud fra det tidspunkt, dækkene blev monteret og frem til nu, og sammenholdt med samme periode tidligere år, og det giver os også 200 meter længere på literen. Samtidig ser vi at km-tallet ser meget lovende ud.

30.000 kr. om året

- Der er cirka 1.900 km fra Odense til Holland og retur. På de nye dæk kører bilen 200 meter længere literen. I dag bruger bilen 588 liter brændstof på en rundtur. Før vi skiftede til de nye dæk, brugte den 625 liter, forklarer Flemming Christensen og gør regnestykket færdigt.

- Bilen kører cirka 200.000 km om året med tre faste ture om ugen, så på årsbasis er der cirka 30.000 kr. at spare - bare på dén ene bil.

Millionbesparelse

Flemming Christensen ser store muligheder i at skifte over til Ecopia-dæk på hele Alex Andersen-flåden i takt med, at Ecopia kommer i flere dækstørrelser og mønstre.

- Vi råder over 230 biler og 400 trailere, så vi forventer en millionbesparelsae.

- Endnu har Bridgestone ikke Ecopia-dæk i alle størrelser Der er for eksempel ikke nogen, der passer til vores kærrer endnu; men når de kommer, vil vi gerne teste dem også.

- Vi har en fast aftale med Bridgestone, hvor vi betaler for antal kørte kilometer, og så sørger Bridgestone for udskiftning af dæk - og her kan vi så bare vælge, om vi vil skifte over til Ecopia. Valgfrihed på dæk er en del af vores "pay pr. km-aftale" med Bridgestone, slutter Flemming Christensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078