23948sdkhjf

Anden V8'er på et år

Endnu en R 580 til vognmand Michael Holst i Brønderslev

For omkring et år siden fik vognmand Michael Holst i Brønderslev leveret en ny Scania R 580 af Stiholt i Aalborg. Den har siden kørt så godt, at Michael Holst for nylig gentog kunststykket og fik leveret endnu en R 580.

Dermed er den driftige vognmand nu oppe på fire Scania i vognparken på i alt seks vogntog. De anvendes primært til lokal entreprenørkørsel med sten, grus, jord, asfalt, containere mv.

Den nye R 580 er opbygget med wirehejs af SAWO i Nørresundby, der også har forberedt bilen til bagmonteret kran.

Nordjysk Autolakering har malet bilen, og FL. Buur har bidraget med lidt ekstra luksus i førerhuset ud over den omfattende komfortudstyr fra Scania.

Den 4-akslede bil på fuld luftaffjedring er udrustet med den efterhånden klassiske Scania-drivline til entreprenørkørsel med 16,4-liters V8’er på 580 hk, GRSO905-gearkasse med overgear og to krybegear samt Opticruise automatiseret gearskift. Drivlinen afsluttes med et RB662-tandembagtøj med langs- og tværgående differentialespærrer, og allerbagest sørger en styrbar støtteaksel for ekstra lasteevne og manøvreevne under trange forhold.

Det er Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm, der har er bagmand for handlen fra afdelingen i Aalborg, der har klargjort bilen til levering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125