23948sdkhjf

Chauffører kan testes for corona-virus

Nøglemedarbejdere i transportsektoren, der varetager en ”samfundskritisk funktion”, kan blive indstillet til klinisk vurdering og eventuel hurtig test for COVID-19. Det oplyser Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen til transportbranchen.

Det er et krav, at medarbejderen har symptomer, og formålet er, at nøglemedarbejderen hurtigere kan vende tilbage til arbejde, hvis medarbejderen testes negativt for COVID-19.

Arbejdsgiveren skal sende en anmodning pr. mail til Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen og bede om en arbejdsgivererklæring til en COVID-19 test.

Arbejdsgiveren skal kort beskrive medarbejderens funktion og begrundelse for, at myndighederne skal foretage en vurdering. Udgangspunktet er, at medarbejderen er nødvendig for varetagelsen af en kritiske opgaver.

Chauffører og terminalarbejdere

- Der kan være tale om chauffører, der er kritiske for opretholdelsen af vejgodsdrift i Danmark og til og fra udlandet, og hvor der ved levering og afhentning af gods er frygt for, at de spreder smitte, oplyser DTL.

- Chauffører kan eventuelt blive testet, så de over for modtagere kan garantere, at der ikke er smitte forbundet med leverancen. 

- Terminalmedarbejdere anses også for kritiske for opretholdelsen af vejgodsdrift ved at omfordele gods på vejområdet.

Kun et fåtal

- Det vil nok være et fåtal medarbejdere, der kan komme på tale for en sådan undersøgelse, siger Erik Østergaard, adm. Direktør i DTL.

- Vores medlemskreds udfører dagligt mindst 23 forskellige funktioner, hvori der på den ene eller anden måde indgår en lastbil. Mange af dem er særdeles samfundsvigtige. Så min anbefaling er: Man skal ikke holde sig tilbage; men man skal heller ikke spekulere i at blive testet af myndighederne.

- Ring til os eller det nærmeste regionskontor for at komme videre med en vurdering og test af en medarbejder, slutter Erik Østergaard.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079