23948sdkhjf

Taulov bygger igen

Taulov Dry Port fortsætter udviklingen af Prinsessens Kvarter i Taulov med opførelsen af endnu et stort lager- og logistikbyggeri. Byggeriet udgør sidste etape af det store lagerbyggeri, hvor de første 49.300 kvadratmeter allerede er under opførelse. Det kommende byggeri udgør samlet set 9.846 kvadratmeter fordelt på seks sektioner med en indvendig frihøjde på 8,5 meter.

Projektet har været i udbud, og totalentreprisen er nu tildelt entreprenøren K.T. Erhvervsbyg A/S.  

- Det er et stort og spændende projekt, hvor vi kan trække på vores stærke kompetencer inden for moderne lager- og logistikbyggerier i den større skala, siger Per Henriksen, der er CEO i K.T. Erhvervsbyg.

- Taulov Dry Port bliver et af Europas førende transportknudepunkter med ”state of the art” transport- og logistikcentre. Vi er godt i gang med projekteringen af det nye byggeri og ser frem til at levere en veldrevet byggeproces - og et flot byggeri, der er klar til indflytning i april 2021.

FSG Foods flytter ind

En del af det nye byggeri bliver fremtidigt domicil for den svenskejede fødevarekoncern FSG Foods, som i efteråret 2019 besluttede at samle sine aktiviteter i Taulov Dry Port.

FSG Foods lejer tre sektioner i det nye byggeri, og deres samlede lagerlejemål udgør 4.923 kvadratmeter fordelt på 3.282 kvadratmeter tørvarelager og 1.641 kvadratmeter frost- og kølelager. Dertil kommer 800 kvadratmeter kontor.

Fleksibelt byggeri

Bag det nye lager- og logistikbyggeri står et joint venture-selskabet dannet af Assiciated Danish Ports (ADP) og pensionsselskabet PFA. De to parter står i fællesskab for finansieringen og udviklingen af lager- og logistikdomiciler i Taulov Dry Port.

Det nye lager- og logistikbyggeri bliver generisk, hvilket vil sige, at det vil kunne tilpasses mange forskellige typer af kunder med forskellige ønsker til indretning. Lejemålene udlejes i sektioner fra 1.641 kvadratmeter i kortere og længere perioder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218