23948sdkhjf

TEST af el-lastbiler: Kort, koncentreret bykørsel

El-lastbilerne er på vej. De er her allerede. Daimler-koncernens første serieproducerede el-lastbil, Fuso eCanter, er som Transportmagasinets læsere vil vide leveret til Årstiderne og CityLogistik i december - og fungerer fint i den daglige logistik. Flere skulle følge her i år, hvis corona-krisen eller tillader det efter lukning af flere bilfabrikker.

Hos Citylogistik Danmark er man glade for deres investeringer i el-biler til distribution.

- Vi kører godt 70 kilometer om dagen med vores eCanter fra vores afdeling i det nordlige Aarhus, så vi har efterhånden kørt godt 5.000 kilometer, hvor der ikke har været problemer med bilen, siger driftschef Jesper Amsinck fra Citylogistik Danmark til Transportmagasinet.

- Vi er blevet lovet at kunne køre i gennemsnit cirka 100 km pr. opladning ved blandet kørsel, og det holder.

- Vi har planer om syv afdelinger i Danmark, og hver afdeling skal efter planen have to MAN eTGE varebiler, én Fuso eCanter distributionsbil og én MAN eTGM lastbil. Hver model klarer hver deres type job.

Prototyper i syv å r

Prototyper af den elektriske eCanter fra Daimlers datterselskab Fuso har været testet i syv år, men sidste år blev bilen sat i serieproduktion som den første lette el-lastbil i verden.

De første europæiske kunder var udvalgte tyske kurér- og logistikfirmaer: Dachser, DHL/Deutsche Post, DB Schenker og Rhenus Logistik.

Dem har fabrikkens ingeniører været i tæt forbindelse med og samlet værdifuld viden til den videre produktion, som kommer til at øges i takt med efterspørgslen på grøn transport.

Allerede nu viser målinger, at man som vognmand sparer 56.200 kroner for hver 10.000 km i driftsomkostninger.

Bilerne leases af Daimlers eget leasingselskab CharterWay med en 24 måneders kontrakt. Målet over de næste par år er at lease 500 enheder til udvalgte kunder.

Bilerne bygges på Daimlers fabrik i Tramagal, Portugal, mens det primære udviklingsarbejde foregår i Kawasaki i Japan, hvor Daimlers forskningscenter for el-køretøjer er placeret.

Utrolig letkørt

Vi har tidligere prøvet eCanter på en kortere tur på en times tid, og den er utrolig letkørt takket været dens moment, der starter helt fra 0 km/t. Den er næsten lydløs, til gengæld er der dækstøj og vindstøj.

Bilen har som standard et BorgWarner automatgear.

Førerhuset kendes fra de eksisterende Canter-modeller og kaldes "cab over", hvor man sidder lige over forhjulene. Det betyder et noget høj indstigning, men til gengæld kan man strække sit venstre ben helt ud under kørslen. Førerhuset tippes, når man skal til motoren - som i en stor lastbil.

Testbil med luftaffjedring

Testbilen havde luftaffjedring, sædet kunne byde på bedre støtte. I det dobbelte passagersæde er der direkte dårlig støtte, som vi før har oplevet i japansk udviklede "cab over" modeler.

Til gengæld er rækkevidden kun 100-150 kilometer, så det er kun en bil til bykørsel. El-teknologien er delvist kendt fra Mercedes-Benz varebil, eVito.

Der er seks batterier på 420 V kapacitet og 13,8 kWh hver. Vægten er i alt 600 kg. Batterioerne er fra Daimlers eget selskab Deutsche Akkumotive, mens el-motoren med reduktionsgear er fra Borgwarner.

Der skulle være nok til 3.000 opladninger i batteriernes første levealder. Ydelsen i bilen er 180 hk og momentet 285 Nm.

Besparelse i forhold til diese l

Daimler oplyser, at man med en eCanter sparer op mod 7.500 kroner for hver kørte 10.000 km. i forhold til dieseldrift.

- Vi oplever stor interesse for kunderne, som er meget ivrige efter at køre el-lastbiler, siger David Engstrøm, der er pressechef i Mercedes-Benz Danmark.

- Vi har flere Fuso eCanter på vej hjem, og de vil komme i drift ude hos kunderne allerede i år. Det betyder, at vi forventeligt kommer til at se Fuso eCantere på gaderne i endnu flere dele af landet inden længe.

- Her i Danmark nyder vi godt af, at Daimler fokuserer på Danmark og de andre nordiske lande med netop eCanter, fordi vi har flere biler i drift allerede. Derfor forventer vi også, at vi vil blive blandt de første til at modtage Daimlers lastbiler eActros og eEconic, når de engang kommer.

Batteri stjæler 300 kg nyttelast

Topfarten i eCanter er på beskedne 80 km/t. Til gengæld sparer hver bil 16 ton CO2 om året. Batterierne er så tunge, at det koster cirka 300 kg nyttelast at køre med el frem for diesel, men man har stadig mellem 3,5 og 4,3 ton til rådighed. Totalvægten er 7,5 ton.

Sikkerhedsmæssigt er der nødbremsesystem, ESP stabilitetssystem, ASR antispin og ABS antiblokering.

Ønske om grøn transport

Casper Svensson, der er chef for og stifter af Citylogistik, mener, at virksomheden har styrket sin position på markedet, fordi man var en af de allerførste virksomheder til at "sætte strøm til den tunge transport."

- Det er ingen tilfældighed. Vi oplever nemlig, at danske virksomheder i stor grad efterspørger ansvarlige, grønne logistikløsninger. Med vores elektriske lastbil styrker vi vores flåde og hjælper samtidig vores kunder med at gøre en konkret forskel.

Pres fra Europas byer

Indenfor tre år vil alle varebiler fra Daimler kunne tilbydes med el-drift. Desuden vil rækkevidden inden længe kunne forøges væsentligt. Der vil også komme el-lastbiler med rækkevidde på 250-300 km pr. opladning.

I dag er det de store byer i Europa, der driver udviklingen. Her presser man på for at få forbudt dieselbiler, så der kan satses på el- og brintbiler.

Fuso - en del af Daimler

Fuso var oprindelig et selvstændigt bus- og lastbilmærke ejet af den japanske Mitsubishi-koncern, men i 2001 blev Daimler medejer af virksomheden. I 2005 solgte Mitsubishi aktiemajoriteten (89 procent) til Daimler.




Artiklen er en del af temaet Test.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.237