23948sdkhjf

Grenaa Havn bygger endnu mere plads til bulk

De to bulkhaller som Grenaa Havn i de seneste år har opført, har ikke været nok til at imødekomme kundernes appetit. Derfor er tre haller mere nu under opførelse, og der er kommet byggetilladelse til yderligere to.

Det skriver Grenaa Havn i en pressemeddelelse.

- Det er en fornøjelse, at vi har omdannet de seneste års indtjeninger til investeringer i vores kernesegmenter, siger havnedirektør Henrik Carstensen i meddelelsen. 

De tre nye haller er beliggende mellem kaj og omfartsvej, hvor et effektivt distributionsforløb af godset skulle være sikret. Den første hal er klar til at blive taget i brug i starten af juli i år.

Hallerne etableres med overvågningsanlæg, der automatisk tilkalder brandvæsenet, hvis en brand opstår. Derudover forsynes hallerne med et overrislingsanlæg opdelt i fem sektioner.

- Her kan brandmanden tilkoble sin slange på bygningen udefra og sprøjte skum via overrislingsanlægget i den sektion, hvor branden opstår, siger Theis Gisselbæk, CCO på Grenaa Havn, i pressemeddelelsen.

Da hallerne er bygget på en trekantet grund, varierer de i længden fra 54,5 – 65,6 meter og har et areal på mellem 1.625 – 1.954 kvm. Ellers er de identiske i deres design.

Hallerne får en frihøjde på 13 meter, så de største lastbiler kan tippe inde i hallerne. De bliver etableret med 4,6 meter trykfaste betonsider, så godset kan stakkes højere. Gulvene er støbt i beton, så de dermed egner sig til mange typer gods som salt og grovvarer, f.eks. korn, foderstoffer og træpiller.

I første fase af byggeprocessen vil havnen lægge vægt på at sparre med kunderne om deres forretning og behov.

- På den måde kan vi tilbyde de bedste faciliteter til vores kunder, hvor alle facetter er tænkt ind og taget højde for, siger Theis Gisselbæk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094