Tilskud på 90 pct. til nye lærlinge
Trepartsaftale om at bruge formuen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, så erhvervslivet finder plads til lærlinge
5
Billeder
Tag alle de elever og lærlinge, I kan, lyder den fælles opfordring fra regering og arbejdsgiver - og lønmodtagerorganisationer. (Arkivfoto fra lærlinge DM Skills 2020)
I alt frigives 4 mia. kr. til højere lærlingetilskud. Og der skal bruges 1,4 mia. kr, til at sænke opkrævningen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Til en start øremærker trepartsaftalen en materielpulje på 115 millioner kroner i år til maskiner og udstyr på skolepraktikcentrene. Det kunne eksempelvis være digitalt udstyr såsom træningsfaciliteter med virtual reality.
Der bruges også 30 millioner til at skaffe viden om den del af uddannelsen, der finder sted i virksomheden.
Skab sikkerhed og lærepladser
Der er oprettet halvt så mange lærepladser i år som på samme tidspunkt sidste år, oplyser undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Hun mener, at usikkerheden omkring lærepladser er den største enkeltstående årsag til, at unge er forbeholdne over for at vælge en faglig uddannelse
Aftalen giver mulighed for skolepraktik for den halvdel af elever, der i dag er på fag uden skolepraktik. De elever, som mister deres læreplads, tilbydes skolepraktik, så man undgår, at de falder fra.
I runde tal vælger 20 procent af en ungdomsårgang at tage en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet er 25 procent.
Tag alle de lærlinge I kan
- Vi ser ind i en situation, der er ganske alvorlig for den ungdomsgeneration, der står over for at skulle have deres uddannelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
- Derfor kommer vi med en kompensation på op til 90 procent af lønnen, når arbejdsgivere indgår uddannelsesaftaler det kommende halve år
-Coronakrisen må ikke være årsag til mangel på uddannet arbejdskraft om nogle år. De enorme tilskud er mulighed for mange virksomheder til at indgå uddannelsesaftaler, som de også får god gavn af på den lange bane, siger Peter Hummelgaard Thomsen.
Han håber, at mere fyldte ordrebøger fører til, at virksomhederne tager et ekstra uddannelsesansvar med hjælp af de aftalte tilskud, dvs. flere lærlinge.
FH: Reelt gratis
Trepartsforhandlingerne om lærlinge og praktikpladser har længe været påtrængende, fordi væksten i søgningen til erhvervsuddannelser og oprettelse af praktikpladser er for lille i forhold til målet om 8.-10.000 ekstra lærepladser i 2025, som blev aftalt i trepartsaftalen fra 2016.
Til gengæld blev forhandlingerne overstået på ni dage i slutningen af maj, og det skyldes ikke mindst coronakrisen, som truer beskæftigelse og virksomheder.
To formål med aftalen
Der er to hovedformål i trepartsaftalen:
Holde hånden under lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne og
yde en økonomisk håndsrækning til virksomhederne.
- Med den model, vi har skruet sammen, koster det reelt ikke en privat arbejdsgiver noget at ansætte en elev eller lærling i år, fremhæver formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard.
DA: Indgå nye praktikaftaler
-Med aftalen ligger der så stærke økonomiske incitamenter, at det er en stærk tilskyndelse til virksomhederne.
- Det betyder meget for virksomhederne i denne svære tid, at de får deres penge tilbage, så de har pusterum til at beholde deres elever og indgå nye praktikaftaler, siger Dansk Arbejdsgiverforenings formand, Jacob Holbraad.
- Vi har brug for faglærte også på den anden side af coronakrisen, tilføjer han med henvisning til ordningerne med lønkompensation for lærlinge.
Ubrugte penge
De mange milliarder stammer fra de tvungne indbetalinger til AUB - Arbejdsgivernes Uddannelses Bidrag og repræsenterer midler, som slet ikke er blevet brugt.
Det er besluttet, at alle penge skal bruges i år.
Det er ligeledes besluttet, at de fremtidige indbetalinger skal sættes ned, så man ikke kommer til at bygge sådan en formue op igen af ubrugte midler.
Statsrevisorerne kritiserede sidste år Undervisningsministeriets administration af AUB.
"Det er I strid med lovens intentioner, at der opsamles så stor en egenkapital, som forventes at udgøre 4,6 mia. kr. ved udgangen af 2019," konkluderede statsrevisorerne.
Næste aftale til november
Samtidig udvides udgifterne med initiativer for årligt 500 mio. kr. fra 2021 til "fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser."
Detaljerne aftales i den næste runde trepartsforhandlinger til august om de faglige erhvervsuddannelser og rekruttering. Denne aftale ventes indgået i november.
