23948sdkhjf

Vejpakken: Hjem til familien hver fjerde uge

Her er hovedpunkterne i EU’s vejpakke mod social dumping

I EU-vejtransportpakkens endelige udgave skal chauffører i international transport en tur hjem mindst hver fjerde uge. Det skulle forhindre, at eksempelvis rumænske chauffører venter i uger og måneder på en opgave på en rasteplads langt hjemmefra som set i Padborglejren i efteråret 2018.

Det obligatoriske ugehvil kan ikke tilbringes i førerhuset. Vognmanden skal sørge for en rigtig seng.

Tachografen skal registrere passage af grænser som led i kontrollen med cabotage.

Postkasseselskaber skal have en væsentlig aktivitet i registreringslandet. Lastbilen skal vende hjem til vognmandsfirmaets adresse eller garageanlæg mindst hver 8. uge.

Fire dages cabotagepause
Cabotagereglerne fastholdes med tre ture inden for en uge. Det indføres en karantæneperiode på fire dage, før der på ny kan køres cabotage i samme land.

Varebiler - lette lastbiler - over 2500 kg kommer under EU’s vognmandsregulering inkl. krav om tachograf.

Det meste af den ny regulering træder i kraft 18 måneder efter kundgørelsen i EU-tidende, herunder reglen om lastbilens retur til sit - oversat fra engelsk - operationelle center hver 8. uge.

Dog træder kravene angående hviletider i kraft 20 dage efter offentliggørelsen, oplyser EU-parlamentet. Det gælder også kravet om en tur hjem til familien hver 3. eller 4. uge.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.575