23948sdkhjf

Karsten Beier: Jeg er helt og aldeles uforstående

Vognmand udtaler sig nu om den verserende sag mod Kurt Beier Transport

På Kurt Beier Transports hjemmeside udtaler adm. direktør i vognmandsfirmaet, Karsten Beier, sig nu om den verserende sag mod virksomheden.

Her lyder det, at direktøren er "helt og aldeles uforstående over, at anklagemyndigheden har besluttet at rejse tiltale for åger". 

Der er tale om en meget vidtløftig fortolkning af begrebet, hvis det kan kaldes ”åger” at ansætte medarbejdere på andre lønvilkår end danske. Især når disse medarbejdere er aflønnet i fuld overensstemmelse med love og bestemmelser i det land, hvor vores datterselskab hører hjemme. Er det så også åger, når andre hæderkronede virksomheder anvender arbejdskraft på anden overenskomst end dansk?, skriver Karsten Beier på hjemmesiden.

Omvendt er Karsten Beier meget tilfreds med, at anklagemyndigheden ikke har rejst tiltale i anklagen om menneskehandel.

Det er meget vigtigt for mig, at anklagemyndigheden nu også indser det, som vi i Kurt Beier Transport hele tiden har sagt: At der ikke er fugls føde på den anklage. Naturligvis driver vi ikke menneskehandel. Og den mistanke er nu heldigvis fuldstændig bortvejret. Vi vil på den baggrund kræve erstatning for at have haft en sigtelse hængende over hovedet – med deraf følgende tab af anseelse, skriver han.

Går ind til retsagen med "ophøjet ro"
Vogmanden skriver, at han nu ser frem til retsagen med "ophøjet ro", og at han regner med, at en domstol vil nå frem til - hvad han kalder - den eneste rigtige afgørelse.

- At afvise anklagemyndighedens påstand.Og jeg glæder mig til, at det på det tidspunkt vil åbenbare sig, at Kurt Beier Transport også her er en virksomhed, der opererer efter gældende lovgivning, skriver Karsten Beier.

Samtidig understreger Karsten Beier, at det "vil ændre vilkårerne for den danske transportbranche, hvis virksomheden bliver dømt".

- Kurt Beier Transport er naturligvis langtfra den eneste danske virksomhed, der anvender udenlandsk arbejdskraft på ikke-danske overenskomster. Det er en ærlig sag at ønske, at det ikke må foregå. Men i så fald skal den sag løses politisk og ikke gennem en retssag, siger han.

På hjemmesiden fremgår det, at Karsten Beier ikke har yderligere kommentarer til sagen. 

Transportfirmaet kom i fokus, da det kom frem, at selskabets chauffører levede under usle kår nær grænsen. Læs mere her.

Artiklen er en del af temaet Kurt Beier-sagen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126