23948sdkhjf

Stema Shipping og Aabenraa Havn i nyt stort projektsamarbejde

Stema Shipping og Aabenraa Havn har endnu en gang optimalt udnyttet hinandens potentialer i et igangværende projekt. Aabenraa Havn, der er hjemhavn for Stema Shippings geografiske hovedsæde, er valgt som omdrejningspunkt for udskibning af bl.a. sand til en havvindmøllepark i Østersøen.

På Sønderjyllandskajen i Aabenraa Havn, har den opmærksomme forbipasserende et par gange kunne se et noget anderledes skib ligge til kaj. 

Det er skibet Rockpiper, der bliver lastet med sand, som skal anvendes til et havvindmøllepark-projekt i Østersøen.

Skibet sejler for Stema Shipping som er i fuld med at levere blandt andet sand og skærver til en vindmøllepark i Østersøn. Skibet vil kunne opleves flere gange i løbet af juli-måned. Efter at have fuldført udlægning af sand i Østersøen, kommer skibet retur til Aabenraa Havn, for på ny at blive lastet med sand.

Stema Shipping, der ejer verdens største stenbrud i Jelsa, Norge og er Europas førende leverandør af sten, skærver og sand, og de har geografisk hovedsæde netop på Aabenraa Havn. 

God beliggenhed

At det blev netop Aabenraa Havn, der blev omdrejningspunkt, hænger sammen af flere faktorer. 

Aabenraa Havn har meget stor erfaring med losning og lastning af bulk produkter. Netop havnens effektivitet ved lastning har haft stor betydning for, hvor hurtigt det er muligt at vende skibet (laste det), så det igen kan komme retur til sitet og lægge sandet ud. Dernæst ligger Aabenraa Havn geografisk optimalt i forhold til Østersøen og de store råstofforekomster i Sydjylland.

EU har i forbindelse med vedtagelsen af ”The European Green Deal” besluttet, at der i Østersøen inden 2030 skal opføres et betydeligt antal nye havvindmøller. Stema Shipping og Aabenraa Havn forventer i forbindelse med opførelsen af de nye havvindmøller, at lignende projekter fremadrettet med fordel vil kunne gentages, med Aabenraa Havn som omdrejningspunkt.

Begge parter gælder sig over, at det igangværende projekt forløber helt efter planen, og ser frem til at kunne udbygge det i forvejen store og meget gode samarbejde.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125