23948sdkhjf

Mercedes skal levere 1800 elbiler til Amazon

Onlinegiganten Amazon vil have en CO2-neutral bilflåde og har bestilt næsten 2000 grønne varebiler til det europæiske marked.

Mercedes-Benz har fået en ordre på at levere 1800 elektriske varevogne til Amazon. Ordren er et led i onlineplatformens strategi for at blive CO2-neutral inden 2040. Det oplyser parterne i en fælles pressemeddelelse.

Der er tale om 1200 Mercedes-Benz eSprinter og 600 eksemplarer af den mindre model eVito, som skal bruges til vareudleveringer på det europæiske marked, hvor Amazon fortsætter sine ekspansionsplaner.

Amazons ambition er at bygge den mest bæredygtige transportflåde i verden, og selskabet regner med at få varevognene på vejene i år, fortæller Amazons adm. direktør, Jeff Bezos, i en udtalelse om aftalen. 

- Vi har brug for fortsat innovation og samarbejde fra bilproducenter som Mercedes-Benz for at gøre transportsektoren bæredygtig og håndtere klimakrisen, siger han.

Styrker samarbejde

- Jeg glæder mig over, at vi intensiverer vores lange samarbejde med Amazon med denne ordre og arbejder sammen om transportsektorens batteri-elektriske fremtid, siger chef for Mercedes-Benz Vans Marcus Breitschwerdt.

I forbindelse med ordren har Mercedes indrullet sig i Amazons Climate Pledge, som opfordrer virksomheder til at blive CO2-neutrale i løbet af 20 år.

Det er i forvejen Mercedes' officielle ambition, og det er uvist, om den nye aftale har affødt nye klimaforpligtelser.

Den nye ordre kommer omkring to år efter, Amazon bestilte 20.000 fossildrevne Sprintere til det amerikanske marked - og et år efter bestillingen af 100.000 elbiler til USA hos startup-virksomheden Rivian Automotive. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126