23948sdkhjf

Vestjysk vognmand har succes med online-grus

Hos HV-Transport i Herning tog man for et halvt år siden hul på et nyt kapitel med åbningen af en webshop med salg af grus, granitskærver og flisesand. Allerede få måneder efter var vognmand Poul Jørgensen i mål med det forventede salg for hele 2020.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

For Poul Jørgensen er det overraskende, at grussalget allerede er så godt i gang, men det er hans vurdering, det blandt andet kan skyldes tidspunktet for lanceringen.

- Andre virksomheder er selvfølgelig blevet hårdt ramt af coronaen. Men den har også givet folk mere tid til at sidde ved computeren, mere tid til at gøre noget ved huset og dets omgivelser - og måske også flere penge til det, fordi familien ikke har været på en dyr ferie; det er kommet os til gode, siger Poul Jørgensen til avisen.

Hvor HV-Transport henter 95 pct. af omsætningen på erhvervskunder, henvender Sandshoppen sig primært til private. På længere sigt forventer Poul Jørgensen, at den del af forretningen kommer til at stå for 10 pct. af den samlede omsætning.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109