23948sdkhjf

Arla først med ren el-lastbil

Den første store elektriske lastbil i Danmark skal levere mælk i København

I et helt nyt forsøg, som Arla har sat i gang her til morgen fredag, testes Danmarks første store elektriske lastbil. Lastbilen kører på ”grøn strøm”, da Arla har købt grønne certifikater, der garanterer, at den strøm, der lades, er fra vindmøller.

- Vi er stolte over at kunne præsentere Danmarks første el-lastbil over 16 ton som en del af vores distribution, siger Helle Müller Petersen, landedirektør for Arla Danmark.

- Vores ambition er, at alle vores distributionslastbiler skal køre på grøn energi. El-lastbilen her er en af de muligheder, vi tester.

200 lastbiler 

Arla ejer omkring 200 lastbiler, som kører mælk ud til godt 2.600 detailbutikker i Danmark hver eneste dag. Derfor har Arla taget en række initiativer for at undersøge mulighederne for at køre grønt.

Sidste år blev to biogaslastbiler sat ind i distributionen som et forsøg.

- Det forsøg går godt. Der er foreløbig sparet 35 procent CO2 pr. lastbil i forhold til normale dieselbiler, og vi undersøger muligheden for at udvide antallet af biogasbiler, siger Helle Müller Petersen.

130-200 km. pr. opladning

Forventningen er, at el-lastbilen kan køre mellem 130 – 200 kilometer på en opladning. Beregninger viser, at det vil spare omkring 67 procent CO2 i forhold til den diesel, som Arla ellers anvender. En normal mælkebil kører omkring 2,5 kilometer per liter diesel.

I første omgang er det en enkelt el-lastbil fra producenten MAN, der skal hente mælken fra distributionscentre på Sjælland og køre den ud til københavnerne på grøn strøm.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.194